K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel Idag, 12:12   #40
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.028
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nyrehug til børn med autisme:

Nyrehug til børn med autisme: 'Skidehamrende god' specialskole står til lukning trods regeringens løfter om bedre velfærd

Borgmestre kræver bedre fordeling af statens milliarder.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...-lukning-trods

AF
Tina Vestergaard Andersen
Rasmus Bæklund Hagelskjær
Sofie Jensen
I GÅR KL. 10:47

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...-lukning-trods

Nogle gange kan det være svært at få politikernes ord til at rime på virkeligheden.

Den bøvlede situation står Anya Palm i. En nu efterhånden ret så frustreret mor fra Kolding.

For mens regeringen, personificeret af finansminster Nicolai Wammen (S), netop har fundet ekstra milliarder til den nære velfærd i finansloven, ja, så skal Kolding Kommune spare 86 millioner over de næste tre år.

Og det betyder, at Anya Palm lige nu er på barrikaderne for, at kommunalpolitikerne undgår hendes datter, Thyras, specialskole for autister, når millionerne skal findes.

Som en del af sparekataloget står den til at blive lagt sammen med en lokal, almindelig folkeskole.

- Politikerne er vist ikke klar over, hvor voldsomt autister reagerer på selv små forandringer.

Jeg er bekymret for, om det her er helt gennemtænkt, siger Anya Palm.

Thyra går lige nu i 3.A på Ådalsskolen i Vamdrup ved Kolding. Hun har infantil autisme og trives med skolen, der hovedsageligt har elever med forskellige grader af autisme.

Hendes mor lider for tiden af varierende grader af forundring.
- Indtil nu er mit barns behov blevet varetaget på en skidehamrende god specialskole. Og så lige pludselig kommer kommunen med et nyrehug, hvor de vil lukke skolen, siger Anya Palm.
- Jeg har ikke brug for ekstra penge til alt muligt. Jeg vil bare gerne have, at kommunen bliver ved med at være den gode kommune, den har været op til nu.
Det vil borgmesteren i Kolding sådan set også gerne have.

Det kan bare være svært, når regeringen giver kommunerne et engangsbeløb til at styrke budgetterne, uden der følger en større ramme med, siger Knud Erik Langhoff (K), borgmester i Kolding.

- Det er ikke muligt at styrke den borgernære velfærd, for vi har allerede udfyldt hele rammen til velfærd, så hvis vi bruger flere penge på det og overskrider servicerammen, så får vi en økonomisk sanktion.

Derfor ender de ekstra penge til Kolding Kommune med primært at blive brugt på at afvikle gæld.

- Vi skal selvfølgelig ikke være kede af at få flere penge.
- Men vi burde have fået muligheden for at bruge dem på velfærd, og det har vi ikke på denne her måde, siger Knud Erik Langhoff.

Borgmestre i opråb

Han er en af de mange borgmestre, der efter den nylige omgang af engangsbeløb, regeringen har delt ud til ekstra trængte kommuner, nu siger fra overfor den måde at drive kommune på:
- Det lyder godt, når regeringen siger til befolkningen, at de vil øge velfærden i Danmark - men så skal de også give os penge til velfærd gennem flere år, og de skal give os en serviceramme med til det, siger Knud Erik Langhoff.

Derfor vil han have, at regeringen får styr på at få omfordelt de mange milliarder, der egentligt burde skabe mere lighed mellem kommunerne, og sørge for, at den enkelte kommune kan få budgetterne til at hænge sammen, selvom man for eksempel har uforholdsvis mange ældre over 80 år eller står med et babyboom.
Lige nu er det system nemlig i stykker, påpeger borgmesteren i Halsnæs Kommune, socialdemokraten Steffen Jensen.

- Man kan ikke love bedre velfærd til alle, hvis man ikke får styr på, hvordan de mange penge bliver fordelt, siger han og forklarer:
- Lige nu er systemet sådan, at der er nogle kommuner i landet, der har fået rigtig mange penge, som de så faktisk ikke må bruge. Og så har vi rigtig mange andre kommuner, der er virkeligt hårdt ramt, fordi de har mistet en masse indtægter.

Fra Halsnæs på Sjælland til Lemvig i Vestjylland.
Her er Venstre-borgmester Erik Flyvholm helt i tråd med sine både geografisk og politisk forskellige kolleger.

- Problemet er, at vi laver budget ud fra et usikkert engangsbeløb fra år til år. Inden beløbet kommer, har vi jo nået at diskutere skolelukning og omkostninger per elev og får ikke plads til at se på erhvervsudvikling, eller hvordan vi tiltrækker nye borgere, siger han.

Aktuelt i år, påpeger Erik Flyvholm, fik Lemvig at vide, at de fik 20 millioner fra en af regeringens puljer, en uge før budgettet skulle fremlægges for byrådet.

På barrikaderne for at holde fast i nuværende velfærd

Det er helt forståeligt, at borgmestrene er bekymrede for, om de også næste år skal lave budgetter på engangspuljer fra regeringen.
Det siger Arne Ullum, der følger kommunaløkonomi tæt som chefredaktør på nichemediet NB Økonomi.

- Nu besøger jeg jo rigtig mange byråd. De har igen og igen stået i situationer, hvor de op til tre uger, inden de skal vedtage et budget, ikke ved, hvor mange penge de har. Det er en håbløs måde at drive en kommune på, og det ved borgmestrene godt.

Det ved finansminister Nicolai Wammen (S) egentligt også godt.
Derfor vil han i efteråret se på, hvordan regeringens hjælpende hånd, som han kalder de årlige engangsbeløb, kan gives ”mere hensigtsmæssigt”.
- Problemerne i 2025 vil fortsætte de næste år, så jeg vil se på, hvordan vi kan løse det sammen med Kommunernes Landsforening i løbet af efteråret, lover Nicolai Wammen.

Han vil dog ikke lige uden videre i gang med at revurdere tildelingsmodellen.
I dag demonstrerer Anya Palm og datteren sammen med flere hundrede andre forældre foran rådhuset i Kolding for at bevare specialskolen.
Hun håber, at kommunens uholdbare økonomiske situation resulterer i, at Ådalsskolen finder ud af sparekataloget igen.
- Vi har haft gode snakke med alle partier, og vi forventer, at der bliver lyttet, når vi siger, at besparelserne har større konsekvenser, end man kan læse ud af forslaget, siger en fortrøstningsfuld mor.


Hilsen Peter

phhmw

At investerer i børn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD er nok den økonomiske investering, som giver det største afkast.

Alt nyt er farligt nyt for børn med autisme, indtil det nye er ikke er farligt længere.

Alt nyt skal læres.

Påstand fra en Specialskole: Det kan tage op til 2 års at afstresse en barn der kommer fra Folkeskolen.

Hvad er det vi er i gang med i skrivende stund?:

At lukke Specialskoler, kræve at børn med funktionsnedsættelser skal have deres gang i Folkeskolen og leve efter eksempelvis Dragør-modellen hvor disse børn skal både være i en specialklasse, forlade den og være i Folkeskolen.

En del af disse børn bruger høreværn, både i SFO og i læresituationen i klassen.

Hvorfor?

Forstår man ikke det, forstår man intet.

Jeg gentager fra artiklen:


Politikerne er vist ikke klar over, hvor voldsomt autister reagerer på selv små forandringer.

En nyopdaget artikel:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/bu...eren-i-kolding

""Hos Venstre er de ikke imod at sænke kommuneskatten, men når det kunne ende med at blive på bekostning af to af kommunens specialskoler, så giver det ikke mening, mener gruppeformand i Kolding, Jakob Ville.""

Så mange politikere, partier er ude i økonomiske funderinger, hvor økonomien er hovedpunktet for besparelser, hvor mon???

SPECIALSKOLERNE

Sidst redigeret af phhmw; Idag kl. 12:21.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension