|
Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ? |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
09-08-2024, 08:40 | #32 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.037
Styrke: 34 |
Kørselsordninger
https://www.scleroseforeningen.dk/li...7sL-rpq_ITb8kA
Der findes kørselsordninger til dig, som ikke kan bruge de offentlige befordringsmuligheder. Har du problemer med at bruge almindelig bus og tog kan du måske gøre brug af befordringsmuligheder for bevægelseshæmmede. Kørselsordningerne er specielt tilrettelagt befordring for bevægelseshæmmede og består af flere forskellige ordninger og muligheder. Det drejer sig om handicapkørsel, flexture, befordring til læge, speciallæge og lignende. Din økonomi er uden betydning for berettigelse. Handicapkørsel Trafikselskaberne har ansvaret for tilbud om kørselsordning for svært bevægelseshæmmede. Du har mulighed for 104 enkeltture om året. Befordring sker med taxa eller minibusser, hvor der kan være flere kunder med ad gangen. Det betyder, at du skal regne med en vis omvejskørsel. Hvem kan benytte ordningen? Du kan blive medlem af denne ordning, hvis du er afhængig af kørestol eller andre ganghjælpemidler og hvis offentlige transportmidler ikke kan benyttes på grund af fysisk handicap. Hvad skal du være opmærksom på? Minibussen er indrettet til kørestolsbrugere, og du kan medbringe nødvendige hjælpemidler samt håndbagage. Chaufføren kan følge dig til og fra din gadedør. Du kan som udgangspunkt have en hjælper med mod en mindre betaling. Kørsel skal bestilles senest 2 timer før afhentningstidspunkt. Skal du op/ned ad trapper kan chaufføren medbringe trappemaskine eller lignende – husk derfor at give besked om dette i givet fald. Hvor henvender du dig? Det er din kommune, der tager stilling til om du er berettiget til handicapkørsel. En del trafikselskaber har ansøgningsskema på deres hjemmeside, ellers kan du bede om skemaet i din kommune. Skemaet afleveres i din kommune, der træffer afgørelse og ved godkendelse giver besked til Trafikselskabet. Kan du klage over afslag? Afslag om handicapkørsel skal begrundes skriftligt, og du kan klage til Trafikselskabets Ankenævn. Klagefrist skal fremgå af afgørelsen. Flextur Flextur er et supplement til den kollektive trafik og omfatter kørsel fra adresse til adresse. De fleste kommuner har tilsluttet sig denne ordning. Se din kommunes hjemmeside. Flextur henvender sig til alle, der ikke har behov for hjælp til og fra “kantsten”. Er du kørestolsbruger, kan du også benytte flextur, hvis du ikke har behov for personhjælp. Kørsel til læge og speciallæge Kommunens Borgerservice skal oplyse dig om mulighederne for befordring/befordringsgodtgørelse til og fra læge/speciallæge. Der er forskellige regler afhængig af om du modtager pension og/eller afstand til læge. Kørsel til hospital Hospitalet skal oplyse dig om mulighederne for befordring/befordringsgodtgørelse til og fra behandlinger. Reglerne fremgår som hovedregel af Regionernes hjemmesider. Ledsagekort Du har måske også mulighed for at søge om ledsagekort hos Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Ansøgningsskema og betingelser fremgår af DHs hjemmeside. Støtte til individuel befordring Kan du ikke benytte offentlige transportmidler, handicapkørsel eller flextrafik, har du mulighed for at søge kommunen om at yde tilskud til individuel befordring. Reglerne fremgår af servicelovens § 117. Du skal være opmærksom på, at det helt er op til den enkelte kommune at beslutte reglerne og der er ingen klagemulighed. Hilsen Peter |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Ansøgning af trivselsbil | søsser98 | Hjælpemidler til handicappede | 15 | 18-08-2013 19:43 |
Trivselsbil forløb | frup | Alt det andet | 27 | 02-07-2013 16:07 |
handicap/trivselsbil | Chin | Alt det andet | 1 | 04-04-2010 14:40 |
Trivselsbil | nielsen | Hjælpemidler til handicappede | 1 | 16-01-2009 01:11 |