Medicinfri .....og hvad så

[Phönix]

Nu er jeg blevet trappet ned over 14 dage på Cymbalta og har nu været helt uden medicin i en uge.

Startede på Akarin midt i 2005 samtidigt med behandling hos psykiater.

Efter et år på den måde, hvor medicinen blev sat op og ned i perioder valgte jeg at skifte psykiater.
Stillede jeg ham et konkret spørgsmål var svaret: "Hvad synes du selv?"

Øhhh hvad pokker svarer man på det.......har I et bud.

Nå men fik en ny. En dame jeg havde fået at vide var hammergod. Ved ikke helt hvad hun var god til udover at gøre mig endnu mere depressiv. Men fik da skiftet medicinen ud til Efexor da jeg blev meget træt af Akarinen.

Efexoren ved jeg ikke helt, hvad jeg fik ud af......udover jeg ikke siden har kunne huske en pind...... og fik derefter Cymbalta.

Behøver jeg at sige jeg atter skiftede psykiater.

Men 3. gang var da lykkens gang. Hun sætter da gang i de få små grå jeg har tilbage og vi har som sagt nu smidt medicinen væk pt.

Jeg har allerede nu opdaget, at det ikke var Akarinen der gjorde mig træt....for nu er jeg endnu mere træt end før.....er nærmest udmattet.
Min tidligere angst udmønter sig nu i panikangst, socialfobi, ukontrollerbar gråd på de mest mystiske tidspunkter og uden nogen grund.

Jeg ved godt jeg kan få medicin igen, men samtidigt tænker jeg også, om ikke det måske er en god idé at fastholde medicinpausen lidt endnu, især da jeg jo starter på arbejdsprøvning i denne uge. Det vil vel give det mest korrekte billede af min arbejdsevne idet jeg da mener at det ikke kan være rigtigt, hvis jeg skal forgifte min krop for at kunne opfylde de krav der stilles til en "ikke varigt nedsat arbejdsevne"??

Har nu ikke haft mere end max. 1 time i mig om dagen uanset, hvad jeg har skulle lave. Selv en samtale med læge, kommune o.a. har udmattet mig.

Eller er jeg helt galt på den??? vil da gerne høre jeres mening herom