mistanke om at lægehus er inficeret af " funktionelle lidelser

[vasen]

Hej, alle herinde.
Håber på et godt råd.

Jeg er på 2. år tiltagende svimmel konstant og mega træt.Ingen smerter, og Alm. Blodprøver viser intet abnormt.

Svimmelheden var i begyndelsen en gang i mellem og jeg tog mig ikke af det.
Det sidste års tid er det hver eneste dag og konstant.

Min dagligdag er et helvede, og jeg ved ikke om jeg helst vil være svimmel eller udmattet.
Vel at mærke ikke efter en opvask eller en lille gåtur, men en udmattelse, hvor hvile intet hjælper, nærmest omvendt.

Blev for år tilbage diagnosticeret med PTSD. og fik også hurtigt erkendt sygdommen i Arbejdsskade styrelsen. ( 5 % får anerkendt psykiske skader)

Min daværende psykiater mente ikke at mine symptomer kunne relateres til PTSD.
Øre, øje og lungemedicinere siger, det er et neurologisk problem, men min læge smiler bare til mig, og henviser mig ikke. Øjen og ørelæge på egen foanledning, da man ikke skal henvises til disse specialer.

Jeg blev via psykiater testet positiv for Epstein Barr virus i 2014, som var ml. 3-6 mdr. inden prøvesvar.
Dette hæftede psykiater sig ved, men eftersom han ikke kan henvise til andre specialer sagde han, du må tale med egen læge.

Jeg ved efter, at have googlet egen læge, at han i 2013 var på et seminar i medicinsk selskab, hvor emnet var oplysning om "funktionelle lidelser". (alle lidelser er funktionelle)

Jeg ved godt at jeg kan skifte læge, men dels aner jeg ikke hvem jeg skal vælge af de få der ikke har stop for nye patienter.

Jeg har nu været så heldig, at der er blevet ansat en vikarlæge,og han har henvist til neurolog, men der var over 4 mdr. ventetid okt. 16 og jeg har tid sidst i jan . 2017.

Pga. lungelidelse er jeg via Hospital tilmeldt et træningshold, men jeg må melde fra ofte, og den meget, meget lyttende kontaktperson opfordrer mig til, at betragte lægen som en serviceperson og jeg som kunde.

Lægen siger, ja der er lang ventetid, men jeg kan ikke trænge igennem og jeg vil ikke betragtes som hypokonder.
Jeg har arbejdet i mange år, og mener jeg kender mig selv og er ikke imod en psykiatrisk diagnose, men jeg oplever mig ikke taget alvorligt og nu er jeg de sidste måneder blevet meget urolig.

Mit spørgsmål er: Hvad siger jeg helt konkret til lægen ml. kl. 8.- 9 den ene dag han er der? i morgen fredag den 16.12.

Hvordan skal jeg sige til ham at han må gøre noget uden at virke tosset.

Ps. Jeg fik anbefalet neurologen af en der i 10 år ikke var taget alvorligt.
hun havde sklerose.

Til andre der har en psykiatrisk diagnose.
Undlad at sige det!