K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-04-2016, 15:37   #1
Desmond007
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-09 2011
Indlæg: 274
Styrke: 13
Desmond007 er ny på vejen
Må igen droppe uddannelse. Nu med kronisk angst. Hvad kan jeg forvente af kommunen?

Hej med jer

Jeg er startet på en videregående uddannelse i februar, indtil angst og stress tog over, og jeg er nu sygemeldt via egen læge på ubestemt tid. Jeg modtager handicap su og almindelig su, i hvert fald indtil september hvor uddannelsen starter igen. Jeg er startet hos en psykoterapeut, og er måske klar til uddannelse igen til september, selvom jeg ikke rigtigt tror på at jeg kommer tilbage til studiet.

I december sidste år, flyttede jeg fra en anden kommune, hvor jeg i en del år var på kontanthjælp on and off, men har udelukkende været på kontanthjælp fra sommeren 2014 til december 2015 hvor jeg flyttede til min nye kommune, fik kontanthjælp 1 måned, og startede så uddannelse 1 februar.

Min sag fra den gamle kommune er langvarig og kompleks og det samme er min sygdomshistorie. Igennem den gamle kommune har jeg været i utallige praktikker, i løntilskud i 3 mdr, masser af stress/angstkurser, i voksenlære som kok, trænet med en tilknyttet fysioterepeaut igennem 1 år, jeg har været til psykiater igennem 1 år og fået diagnosen svær, blandet kronisk angst, helbredsangst og til tider agorafobisk angst (steder med mange mennesker). Udover det er der en diskusprolaps, irritabel tyktarm og høje levertal af glutenholdige fødevarer. Men jeg klager ikke Psykiateren anbefalede et forløb hos en psykolog der arbejde med psykoterapi, for at jeg kunne opnå lindring og støtte. Jeg læste desværre forkert da jeg fandt en behandler her i min nye kommune som "blot" er uddannet psykoterapeut og ikke psykolog, selvom jeg er sikker på at hun vil kunne hjælpe mig rigtigt meget, da hun er meget tryghedsskabende, og arbejder med åndedrag, stress og generelt meget med kroppen. Hun har mange års erfaring og arbejder for forskellige kommuner, så jeg håber ikke at de bliver et problem at hun ikke er psykolog, når og hvis jeg skal igennem det kommunale system igen, igen, igen.

Jeg har prøvet at tage en HF 3 gange, jeg har prøvet at tage en uddannelse som butiksslagter, kok, og nu min sidste uddannelse som også er indenfor fødevarer, som er det område der interesserer mig mest, selvom jeg efterhånden er ved at opgive håbet om at jeg nogensinde kommer til at arbejde indenfor dette område, eller kommer til at tage en uddannelse.

Jeg bor pt. på den skole hvor jeg studerer, og står helt fremme i køen til en ungdomsbolig (som jeg dog mister når jeg sandsynligvis må smide håndklædet i ringen og melde mig helt fra uddannelsen) og er så boligløs. Hvis jeg bor i en af ungdomsboligerne i 2 år, rykker jeg op på en intern venteliste i det største boligselskab i den kommune jeg er flyttet til, så
jeg vil gøre alt for at jeg kan opspare de her to års anciennitet.

Har i nogen idé om hvad der kommer til at ske, når/hvis jeg melder mig ud af uddannelsen og overgår til kontanthjælp?

Jeg har talt med min nye kommune i Borgerservice, og de ved godt at der er en stor sandsynlighed for at jeg må opgive uddannelsen og søge kontanthjælp. Jeg forklarede dem min sag fra min tidligere kommune og de svarede at når jeg er blevet registreret i deres system, vil de indhente sagsakterne fra min gamle kommune. Jeg forklarede dem at jeg ikke vil kunne holde til at gå en masse år i ressourceforløb og have endnu en lang periode med dårlig økonomi (jeg har en lang og grundig udtalelse fra psykiateren der taler om at jeg er belastet om uvisheden om min fremtidige forsørgelsesmæssige/beskæftigelsesmæssige situation, nov 2015 og skriver videre at jeg vil bedst kunne opnå en hel eller delvis selvforsørgende position på sigt, såfremt jeg støttes praktisk, pædagogisk og økonomisk i forhold til at gennemføre en passende og afgrænset erhvervsuddannelse).

Borgerservice i den nye kommune, kunne ikke svare mig på hvad der ville komme til at ske, da de jo ikke har papirene fra den gamle kommune. Fair nok, jeg prøver bare at forberede mig på hvad der sandsynligvis kommer til at ske med mig, når/hvis jeg melder mig ud af uddannelsen og igen er i det kommunale system.

Er der nogle der har et realistisk bud?

Min nye kommune ligger åbenbart i bunden, mht. antal af revalideringer pr. år, men jeg har tænkt mig at søge alligevel.

Sidst redigeret af Desmond007; 06-04-2016 kl. 16:13.
Desmond007 er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension