sygedagpenge stop bipolar2

[Den yngste]

hej

Jeg er kommet ind i systemet og ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme ud på den anden side, uden at blive mere syg.
I Oktober 2015 får jeg diagnosen bipolar affektiv lidelse, pt i depressiv tilstand, og social fobi.

Jeg har tidligere været langtidssymeldt med begrundelsen depression. I 2011 mistede jeg min elevplads som sosu-hjælper under en sygemelding, og var sygemeldt i 3 måneder. Efter de 3 måneder påbegyndte jeg en ny erhvervsuddannelse, som konditor. I 2013 bliver jeg igen sygemeldt med depression og starter på medicin og behandling hos en psykolog. (det skal lige nævnes at jeg har haft en turbulent ungdom og gået til psykolog og diverse tilbud siden at jeg var 13 år). April 2014 mister jeg min elevplads som konditor. August 2014 har jeg været sygemeldt i 10 måneder og får beskeden om at jeg nu skal igang med noget. Jeg starter på uddannelsen som tandklinikassistent. Juni 2015 bliver det igen for meget for mig, og jeg falder mere hårdt end nogensinde før. Jeg bad gentagene gange min arbejdsgiver om nedsat tid, men det var desværre ikke muligt. Oktober 2015 udløber min kontrakt og jeg er på nuværende tidspunkt arbejdsløs og sygemeldt.

Pt modtager jeg sygedagpenge, som umiddelbart ophører 31/12. Jeg skal starte i behandling på psykiatrisk hospital i Risskov (århus) på fredag. Jeg har været til indledende samtaler ved depression teamet og mani teamet, hvilket selvfølgelig førte til en masse ventetid. Jeg tager på nuværende tidspunkt 400mg lamotrigin, 150mg venlafaxin (igang med nedtrapning), 3mg melatonin og p-piller (p-piller modvirker lamotrigin og kan fører til at en højere dosis er nødvendigt). Vi er stadigvæk igang med at afprøve medicin.

Jeg har mødt min nuværende sagsbehandler 2 gange. 1. gang alene, 2. gang med hende og en mentor hun havde fundet til mig. Hun har givet mig beskeden om at hendes opgave er at indkalde mig hver 4. uge og vurdere om jeg stadigvæk er berettiget til sygedagpenge. Jeg har ikke fået hendes kontaktoplysninger (nr, mail) eller oplysninger om hvilke muligheder der er i min situation. Men til vores første møde sagde hun at nu hvor jeg fik noget nyt medicin så skulle jeg nok blive rask igen og blive parat til et ressourceforløb i det nye år (2016).

Igår havde jeg en rigtig dårlig telefonsamtale med hende. Hun er meget svær at komme i kontakt med, ringer ikke tilbage, sender papirer sent og gør (i følge mig) ikke nok for at kommunikere med hverken min mentor eller psykiatrisk hospital. hun sagde at hun havde sendt en blanket til psyk, som min behandler skal udfylde, men hvis hun ikke har den inden d. 15 december, så kan mine sygedagpenge ikke forlænges. Jeg blev ked af det og kunne knapt nok tale pga gråd. Jeg ved at man ALDRIG må tage sådan en snak over telefonen, men jeg var desperat og havde intet hørt i flere uger, og jeg ved at deres juleferie er lige om hjørnet. Det var ikke en rar samtale, men jeg forsøgte at formulere mig godt, og være meget præcis og ikke grim i sproget. Jeg fortalte at jeg var utilfreds og skuffet over at jeg ikke havde hørt om mine fremtidige muligheder. Det skal lige nævnes at jeg ved begge møder med SB er brudt sammen og fortalt at jeg er så bange for fremtiden og for hvad der kommer til at ske med mig. Hun sagde at jeg kunne sende hende en mail, hvor jeg så svarer at jeg aldrig har fået en mailadresse til hende.

Bagefter ringer jeg til min psykolog ved psyk, og spørger om hun har udfyldt blanketten som hun modtog d 18/11. Hun siger at SB har sendt en forkert blanket og at hun har forsøgt at komme i kontakt med SB lige siden, for at modtage den korrekte blanket.

Jeg ved godt vi kun er mennesker, og at alle laver fejl. Men jeg føler virkelig ikke at min SB gør hvad hun kan for at hjælpe mig.
Efter telefonsamtalen modtog jeg to elektroniske breve. Det ene var en indkaldelse til et opfølgende møde (det obligatoriske hver 4. uge møde). Det andet brev handler om en indkaldelse til en parthøring. Jeg vil forsøge at vedlægge billeder af siderne, da det er meget at genskrive.

Grunden til at jeg skriver her er fordi jeg er forvirret og ikke ved hvad jeg skal gøre nu. Min mentor er på ferie, så jeg kan ikke spørge hende til råds.
Hvilke fremtidige muligheder har jeg? Jeg spurgte SB om mulighed for at blive vurderet til fleks, men hun svarede at det ikke bliver aktuelt medmindre at jeg er færdigbehandlet og at min tilstand vurderes stationær (hvilket jeg sagtens kan forstå).

Jeg har læst de forskellige guides herinde og forskellige opslag, og det har hjulpet mig rigtig meget med at få indsigt i kaoset, men jeg kan ikke finde hoved og hale i min sag pt. Hvilket nok skyldes uvidenhed, manglende overskud og en meget depressiv sindtilstand. Jeg håber at i vil bære over med mig.