K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-11-2014, 17:53   #1
TLH
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 24-11 2014
Indlæg: 22
Styrke: 10
TLH er ny på vejen
Spørgsmål ang. sygedagpenge/kommunal sagsbehandler

Hej,
Dette forum er blevet mig anbefalet af en ven, og virker som det rigtige sted, at stille de spørgsmål jeg har.
Kort forhistorie: Jeg er diagnosticeret OCD samt bipolar, og går i den forbindelse hos et Distriktspsykiatrisk Center i København.
De nedenstående spørgsmål ville jeg normalt stille min socialrådgiver i Distriktet, men hun har desværre vist sig, ikke at have tjek på love og regler, og ikke umiddelbart have mit velbefindende som det primære mål - det er i stedet, at tingene kommer af hendes bord, så hurtigt som muligt.

Jeg står pt. og skal have møde med min kommunale sagsbehandler d. 10/12, og har i den forbindelse nogle spørgsmål. Hun vil per 1/1-15 sætte mig i "Virksomhedspraktik". Dette er meget hurtigt, taget i betragtning, hvor dårligt jeg har det. Hun har sagt, at hvis jeg ikke til mødet siger klart ja, til hendes "revalideringsmæssige foranstaltninger", tager hun sygedagpengene fra mig samme dag. Hvad disse foranstaltninger vil betyde for mig rent personligt, ved jeg endnu ikke. Jeg formoder jeg bliver oplyst om det til mødet. Jeg har pt. intet modtaget fra kommunen angående hvilke krav der er til, at jeg kan beholde sygedagpengene og hvad disse "foranstaltninger" f.eks. kan være - er det normalt?

1) Jeg vil gerne have længere tid, til at bestemme mig til, om jeg vil være en del af hendes "plan"; jeg føler ikke, jeg kan sige ja til selve mødet, uden at have tid til at overveje det. Jeg synes der er meget kort frist, fra jeg skal sige ja, til jeg skal ud i arbejde. Er det muligt, at få lidt tid til at beslutte mig? Eller kan hun tage sygedagpengene fra mig lige efter mødet, som hun siger?

2) Jeg vil gerne vide, om man kan bede om en anden kommunal sagsbehandler. Og i så fald - hvordan gør jeg - og hvor lang tid plejer dette at tage? Jeg vil gerne i gang med en klagesag over min nuværende sagsbehandler, og vil i den forbindelse gerne have en ny, så hurtigt så muligt, der kan vurdere min sag. Min nuværende sagsbehandler har af flere omgange klart brudt min retssikkerhed (vurderet af en anden socialrådgiver samt Københavns Retshjælp). Jeg har f.eks. ikke modtaget nogle officielle dokumenter fra hende overhovedet. Således har hun taget mine sygedagpenge fra mig, og kun oplyst mig om det i en privat mail, hvor der intet grundlag stod. En uge efter ombestemmer hun sig, og mine sygedagpenge kommer igen - uden nogen form for officiel skrivelse. Sådan har det været hele vejen igennem dette forløb - jeg har udelukkende modtaget private mails.

3) Jeg har bedt om aktindsigt og burde få mine papirer snart. Min socialrådgiver gik på ferie samme dag som jeg bad om det. Hun kommer tilbage 1/12. Jeg har sendt hende en mail, hvor jeg beder om at få papirerne senest 3/12. Det er tre uger efter, at jeg bad om aktindsigt. Betyder det noget, at hun har været på ferie? Burde jeg ikke have modtaget dem alligevel? Socialrådgiveren i Distriktet har sagt, at Københavns Kommune lidt kører efter "deres egne regler", så der kunne godt gå måneder, inden jeg fik det.

4) Min psykiater i Distriktet har sagt, at hun med vilje udtrykker sig "vagt" i sin udtalelse, således at kommunen kan tolke meget frit. Hun ønsker ikke at specificerer nærmere i en ny udtalelse, heller ikke at jeg har udviklet tegn på en depression og min tilstand generelt er voldsomt forværret over de sidste måneder (blandt andet grundet den store økonomiske usikkerhed, min Mand og jeg har levet med) - til trods for jeg har bedt hende om det. Har jeg mulighed for at gå til en anden psykiater (privatpraktiserende) og få en udtalelse derfra - som kommunen skal tage højde for?

Jeg håber nogle af jer, kan komme med nogle gode råd.
TLH er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension