24-06-2008, 12:58
|
#1
|
Gæst
|
Spørgsmål til socialudvalget omkring §100
Der er den her på folketingets hjemmeside som kan blive mere end intressant at følge med i , vi er jo en del herinde der efterhånden har oplevet at få afslag på §100 med den simple besked du er ikke i målgruppen
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/.../430/index.htm
Citat:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor personkredsen for merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 (handicapkompensation) har ændret sig gennem det seneste år, samt hvilke initiativer ministeren har taget og vil tage for at genoprette den tidligere retstilstand, herunder hvordan ministeren vil kompensere det store antal mennesker, som det seneste år har mistet op til 3-4.000 kr. skattefrit pr. måned i handicapkompensation, uanset at de fortsat er nødt til at afholde de udgifter, der er en konsekvens af deres handicap, og uanset at der f.eks. er eksempler på, at personer med en handicapbil ikke mere har råd til at beholde den.
|
[
og her er så hvad der står i §100
Citat:
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.
Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter § 96.
|
|
|
|