Jamen så må det bedste råd være, at du tænker katastrofetanken, og handler på den, efter dén overbevisning du selv fornemmer er den sikreste. Og så håbe det er alt rigeligt.
Og jo, jeg har arbejdet enormt meget med mig selv, for at nå det punkt hvor jeg kan trække på skuldrene af enhver tanke der ikke er forbundet med realitet. Og indrømmer jeg arbejder stadig på det, da jeg sagtens stadig kan lade mig slå ud af gætterier og lommefilosofi. Pointen er bare, at jeg bliver dårlig af det, og det går ud over min livskvalitet, og det magter jeg ikke.
Hvis politikerne vil lave reformer, eller vil genvurderer alle førtidspensioner osv, så er der intet jeg kan gøre NU for at forhindre det. Så skal de nok få lavet tilsvarende love der gør, at de får fri proces.
Det eneste der er sikkert er, at jeg aldrig får en arbejdsevne uanset HVAD de finder på eller får tvunget igennem.
|