Hold da op hvor er jeg gal!

[Trine]

Har lyst til at fortælle - endnu - en historie fra velfærdssamfundet Danmark.

Min datter er studerende, men blev for godt og vel 1 år siden akut opereret med en alvorlig diskusprolaps, der desværre har givet varige men.

Efterflg. har hun været til div. speciallægeundersøgelser og blev opfordret til at søge revalidering, da hun formentlig ikke vil kunne klare et fuldtidsjob når hun er færdig med sit studium.

For nogle mdr. siden henvendte hun sig til kommunen, og efter at være igennem trædemøllen (3 sagsbehandlere), kom kommunens jobcenter på banen.
Her gik det - helt uhørt hurtigt - allerede samme eftermiddag blev hun ringet op, og fik besked på at hun var tilkendt revalidering fra 1. marts.

SU'en blev stoppet og efter 14 dage var der fortsat ingen respons fra kommunen. Ingen bekræftelse på tilkendelsen af revalideringen.

Da min datter igen kontaktede jobcentret var forvirringen total. Sagsbehandleren var rejst (sagt op?). Ingenting stod der i ressourceprofilen, lederen var langtidssygemeldt og altså ergo stod min datter i ingenmandsland. Hun var ikke registreret i systemet og papirerne var væk?

Nyt hastemøde. Endnu engang fik hun tilkendt revalidering, og da datteren jo havde sagt SU'en op blev sagen hastebehandlet, så hun kunne få revalideringen udbetalt til 1. maj (med tilbagevirkende kraft fra 1. marts).

Der skete bare ingenting - ingen penge på kontoen - ingen papirer fra kommunen?

Utallige telefonopringninger, men ingen træffes, lederen har "glemt" at trykke på knappen, så pengene kommer til udbetaling siger sekretæren.

Sagsbehandleren har afleveret sagens akter til lederen, som nu bevist/ubevist ikke tager telefonen når min datter ringer.....

Nogen der har nogen konstruktive forslag til HVORDAN vi lige takler denne fuldstændig uholdbare situation?


Trine