Syg men tvunget til raskmelding?

[Frøken syg]

Hej pip

Jeg er indstillet på 37 t og så må det briste el bære.

For at generhverve retten til sygedagpenge kræves det ifølge Sygedagpengelovens §22 stk. 4, at du har været arbejdsdygtig i mindst 13 uger. Du regnes for arbejdsdygtig, hvis du har haft 13 ugers arbejde, eller hvis du har hævet arbejdsløshedsdagpenge i 13 uger.


Synes i en tåget erindring at kunne huske at der blev vedtaget ændringer af loven bla. i henhold til erhvervelse af retten til sygedagpenge fra 13 til 26 uger. Ændringerne træder i kraft den 2/7 2012.

Så det passer meget godt med de 52 uger på 18 mdr.

Du har ret. Så det afklaret og undersøgt til bunds


Men jeg bliver vel taget seriøst hvis jeg efter 6 mdr har fået det værre? Og har fået diagnose og har været i behandling og det evt ik virker( håber selvfølgelig ik det kommer så vidt)

De har set at jeg efter 10 mdr sygdom kan arbejde fuldtid med begrænsninger for evt tunge løft men at jeg har fået det værre og måske ikke kan mere hvis ingen behandling virker ?

Jeg er lidt provokerende og syntes det er fint med jeres spørgsmål og svar. Som tidligere nævn giver ALT mig stof til eftertanke

Når tingene er ufair overfor mig må jeg vel bare finde en 3 mulighed og håbe at mit helbred kan holde til det. Jeg har besluttet at det en fair beslutning når systemet ikke kan redde mig må jeg redde mig selv( hvis jeg gør det aner jeg jo ik)

Mvh frøken syg

Oprindeligt indsendt af LINGLING

Selv tak. Jeg valgte som sagt at raskmelde mig selv hos jobcenteret. Har man været sygemeldt et år er det standard med en rådighedsattest hos a-kassen. Gør man det før er det ikke sikkert de spørger( må spørge)
Smerter er jo ikke en egentlig sygdom, men en tilstand. Kan ikke rådgive dig omkring hvad du skal sige til lægen. Som andre har sagt, er det bedst at være ærlig. Hvis du mener at du ikke på sigt vil kunne klare 37 timer, må du nok sadle lidt om-
Håber du bliver udredt og får styr på dine smerter, bekymringer mv.
Mvh. LINGLING

Hej LINGLING

Tak for dine indlæg. Syntes du kommer med godt til mig.

Jeg ved som sagt ikke hvad jeg kan holde til da min situation som sagt ikke har stået på andet i 10 mdr som startede med en indlæggelse. Langsomt er jeg blevet bedre og bedre trænet op men smerter i hele kroppen er der dagligt. Derfor venter jeg på en dybere udredelse. Jeg er desværre bare sådan indrette at hvis plan 1 ikke virker for mig skal jeg have en plan 2 som mulighed.
Og som du siger er smerte en tilstand som jeg efterhånden har vænnet mig til og som jeg har indset at jeg skal leve med hvis en udredelse ikke hjælper mig.

Derfor skal jeg mentalt have styr på mig selv, min situation og min kommende fremtid. Alt er tilvending men tager tid.
Havde nok håbe på at jeg kunnet sluser ud på en eller anden måde i sygdagpenge i forhold til praktik og genskabelse men det er så ik de de tilbyder syge.

Tak for dine håbefulde ord

Mvh frøken syg