Citat:
Oprindeligt indsendt af Pip
Det er ikke fordi jeg ikke forstår problemet.. tror bare ikke du kommer så langt med det.
Normalt er ydelser personlige og møntet på ens egne begrænsninger.
Når det drejer sig om børns handikap, kan man søge om tilskud til nedsat arbejdstid, hvis det kan påvises i præcist hvilket omfang der er tale om ekstraordinær pasning.
Men det svarer jo lidt til at man ansættes som hjælper for sit barn i det antal timer.
Så hvis kommunen ikke vurderer at man har behov for hjælper, ja så er det nok svært at komme igennem med, for man skal jo bevise hvor mange timer man yder i ekstra hjælp i forhold til normalt.
Så man skal bevise at man ikke har mulighed for at stå på tanken et par timer lørdag aften, eller tage en nattevagt om måneden på det lokale plejehjem, eller lave lidt oversættelse online eller whatever.
Handikaptillægget er i forvejen svært at få når man studerer, man får det ikke blot fordi man har et handikap.. det skal være af indgribende karakter.
Her nævnes:
Bevægelsesvanskeligheder som følge af eksempelvis muskelsvind, spastisk lammelse eller ulykke
Neurologiske lidelser som følge af eksempelvis sclerose
Blindhed og betydelig synsnedsættelse
Døvhed og svær hørenedsættelse
Svære psykiske og psykosociale vanskeligheder (for eksempel som følge af skizofreni, affektiv sindslidelse, svær depression eller svær angst
|
Ja, men du skal jo tænke på at hvis du har en af disse lidelse, ville du rent faktisk BÅDE kunne få SU tillæg og handicap hjælp.
Det burde være sådan, at hvis en person lever op til kravende og kunne få SU tillæg, så burde partneren kunne få det, da det netop er meningen at de handicappede er meget behandlingskrævende.
Generelt set er det sådan set noget **** at par kun meget lidt hjælp kan få og det i sig selv skaber stress. Jeg kender til et par, hvor konen gik ned med stress pga. alt det arbejde med at holde sit arbejde, oveni hun skulle tage sig af en handicappet partner. Så hun gik fra fuldtidsjob, til sygedagpenge og så til sidst kontanthjælpsmodtager.
Er da selv bange for at min kæreste går ned med stress. Hun er på en krævende uddannelse (hvor hun får meget gode karakterer) og oveni skal hun tage sig af 75+% af huslige pligter for 2 personer, oveni at skulle tage sig af en kompliceret handicap problemstilling.
Der er simpelthen for lidt fokus på det efter min mening.