opgiver at kæmpe længere

[MLT]

Vi gav op..jeg gav op.
Blev smidt af sygedagpenge efter 52 uger.. ( ca) og over på ægtefælle forsørgelse.
Efter at have været på dette nogle mdr, måtte vi kaste håndklædet i ringen. Der var INTET at leve for. ( vi sidder i hus)
Så alle betalinger til bank og kreditforeninger, samt til bil lån er nu stoppet og vi er blevet separeret.

Det er hårdt. Men skulle vi have mad på bordet var det den eneste mulighed.
Jeg har også en stor datter jeg betaler børnebidrag til, da hun bor hos hendes far og disse penge kunne jeg jo ikke betale da jeg ingen indtægt havde og alle min mands penge gik til budget kontoen .

Jeg havde det meget dårligt med det.. Og var jeg ikke stationær da de lod mit liv ramle, ja så blev jeg det.. ( og det har jeg speciallæge erklæring på )
Det har været hårdt for vores dreng at se en super sund frisk fuldtidsarbejdende mor - først gå ned med ptsd og angst ( PGA røveri) hernæst blive sparket til og sjoflet af kommunen, for bare at blive smidt ud af deres system som var jeg skrald.

Da beslutningen var truffet og ført ud i livet, var det faktisk en stor lettelse for nu har jeg atter penge at leve for. Endda flere end jeg har haft i de 2 år jeg har været syg...

Så for os var det løsningen...

Men set i bakspejlet er det altså en grotesk måde vi bliver behandlet på af landets kommuner, og de kan uden at blinke ødelægge folks liv for evigt, ingen drager dem til ansvar for ikke at følge loven...

Håber og ønsker du finder frem til det der vil lettet presset fra dig / jer.