Til Fattige Karina og Friværdibaronerne

[Experimental]

Breve fundet i et Hemmeligt Rum i et Skrivebord købt hos Kierkegaards Antikviteter og Gammelt Ragelse. Udgivet som en Smagsprøve i Anledning af Ejerens Dødsfald da der skal Skrabes Klinker sammen til Begravelsen før Genopstandelsen.


Til Fattige Karina.

At se debatten der har verseret om dig har været som at finde en perle i en musling og derefter se den blive kastet for svin. Se ikke dig selv i lyset af hvad andre har, for i kraft af hvad du har fået og som andre også har fået tilsvarende, har du altid haft mere end dem.

Du har sørget for dig selv, dit hjem og dine børn. Gjort hvad du mente var det rette, på trods af de muligheder der ikke bød sig til, og du derfor endte et andet sted end hvor du ellers ville have været. Du endte ikke i Brønderslev, i kløerne på Låsby Svendsen og resten af ådselsæderne derude, du lod ikke dine børn gå for lud og koldt vand. Nej, du gjorde intet ondt og ingen skade. Du satte andre foran dig selv, du skabte et bedre liv for både dig selv og dine børn og lærte at svømme hvor andre kun formåede at kaste sig ud på de tyve tusinde favne vand - og drukne. I havde de samme muligheder, det samme var givet - og se miraklet!

Der er ingen rigdom eller fattigdom i denne verden, for intet ejes - det gives og er allerede før vi er født og længe efter vi er døde. Der er vores gerninger i den tid vi har, med det vi har, indtil vi ikke længere er og for det falder der ingen dom udover det der gives videre til vores børn - og du har givet alt. For hvad det er værd, så lyv ikke for dig selv ved at kalde dig selv for Fattig eller gå på knæ for dem der ville knække dig. For dine valg vidner om en rigdom der ikke er af denne verden og stolthed er kun et lille ord for hvad der bør blomstre i dit bryst.


Til Friværdibaronerne.

I gør hende en uretfærdighed. Hun skylder jer ikke noget. I har ikke hoved eller halsret over hende. De midler hun har, er hendes. Det er hende givet. Hun vil endda sine børn noget godt, hvad end det gode er, så stræber hendes handlinger, hendes prioriteringer og motiver imod det, for alt hvad der ellers er af afskyeligheder i denne verden og i skoser hende for det?

Der burde oprettes en fond i hendes navn til at varetage hendes families interesser i de næste generationer for hun er et godt eksempel. Et eksempel på hvor stort mennesket kan være i dets handlinger og ædle motiver det kan have, på trods af at leve imellem sådan nogle svin som jer der elsker lugten af fækalier og selvretfærdighed.

Og jeg gentager mig selv: I gør hende uret!

Selv en sindssyg stodder, et uvederhæftigt og ondskabsfuldt menneske som mig kan se det. Måske lever vi vitterligt i de sidste tider, når den sindssyge skal tale fornuft, den ondskabsfulde tale retfærdighed, og stodderen komme jomfruen til undsætning. Men hvad siger det egentligt om jer? Det får jeg jo nok ikke noget svar på, fordi i tænker ikke over det. Det eneste jeg tror man kan gøre er, at sende friværdibaroner som jer noget flæsk, og kalde jer kannibaler når i har spist det. For med det mål i har målt andre med, skal i selv måles.