Kontanthjælp - det sorte hul!

[klanst]

Oprindeligt indsendt af FibroMcs

Ved det godt, tanken dukker desværre bare op når man konstant får smøren man skal tage sig mere sammen for så syg kan man umuligt være og hvorfor har man så fået børn når man er syg osv osv...

Syntes de bruger meget personlige ting imod en, og det er derfor det er lidt uundgåeligt ikke at tænke det engang imellem...

nu har jeg også været meget uheldig med sagsbehandlere og haft lige fra dem der råber og skriger af en fra man træder ind på deres kontor, til typen der ikke kunne huske ens navn selvom man lige havde præsenteret sig....

Jeg håber da stadig på jeg en dag får en som faktisk har lyst til at hjælpe mig, for når jeg hører andre snakke om deres sager så kan jeg da godt se at jeg aldrig har haft en sagsbehandler som ville andet end at gøre en min indsats....

Når mennesker mødes, som befinder sig i en afmagtssituation, opstår der meget ofte en konflikt.
Når vi som klienter presser sagsbehandlerne mentalt og følelsesmæssigt, "slår" de fra sig for ikke at blive trukket ned.

De kommentar du får er ganske enkelt dumme og vidner om, at de ikke har det overskud og kapacitet, der skal til for at løse situationen. For mig lyder de kommentar mere som et forsøg, på at dæmme op for deres samvittighed, for hvis du ikke er så dårlig som du er, er det lettere for dem, at håndtere situationen. Det er en meget typisk menneskelig reaktion, at finde på noget, der kan lette det hele, gøre det mere overfladisk og mindre alvorligt.

De kan ikke være hjertelige og imødekommende, for de ved, folk kan være på sammenbrudets rand når de går, desperate, fortvivlede og skuffede.

Mennesker er ofte agressive for at skubbe andre væk. De ved de ikke kan hjælpe dig, så de reagere ved at forsøge at skubbe dig væk.

Ligegyldighed er meget typisk for afmagtssituationer, en ligegyldighed der meget ofte kan dække over en egentlig depressiv tilstand.

Det er situationen der får dem til at reagere som de gør iikke dig som person selvom det er din følelse og opfattelse.

Der hvor mennesker mødes vil der altid opstå sympati eller antipati, vi reagere forskelligt på de signaler vi opfanger.

Du gør det så godt du kan og det kan ingen bebrejde dig eller klandre dig for.