Opråb om hjælp!

[Forhåbentligt]

Jeg vil starte med at sige, at jeg er utrolig glad for at I findes K-10. Mange tak til jer og alle de behjælpelige medmennesker!

Nu vil jeg fortælle lidt om mine helsbredsproblemer, præcist som de er beskrevet af en psykiater fra Psykiatrisk Center København (DCP), hvor jeg er tilknyttet behandling ved. I en stattustatest indhentet af Jobcenter Baldersgade d. 24.01.2013 står der således:

”40-årig mand som lider af svær periodisk depression (F 33.2) og ængstelig personlighedsfortyrrelse (F60.6). Han har i flere år været i behandling for sin depression og er endnu ikke i remission. Han er fortsat plaget at selvmordstanker, tristehed og manglende energi. Har svært ved at koncentrere sig og lider af udtalt hukommelsesbesvær, der gør at han har svært ved at huske at tage min medicin. I tillæg til den psykiatrisk lidelse har patienten kroniske leverbetændelse og HIV og følges for dette på infekstionsmedicinsk afdeling og svær astma samt tendens til bronkitis, der har forårsaget indlæggelse i lungemedicinsk regi.”

Og nu det væsentligste punkt, hun skrev i samme stattusattest:

”Patienten vurderes at have et varigt funktionstab, og det er ikke sandsynligt, at han vil opnå fuld arbejdsgygtighed. Hans tilstand kan muligvis stabiliseres lidt, men må forvente årlang behandlingsindsats. Han vurderes ikke, at kunne opnå at blive fuld funktionsdygtig igen.”

Som man jo kan gå ud fra efter den forfærdelige læsning ovenfor, så har mit liv være præget af et helt væld af diagnoser på div. psykiske og fysiske sygdomme. Ingen skovtur som man siger! Disse har bl.a. resulteret i, at jeg er blevet fyret 2 gange pga. for mange sygedage fra mine tidligere jobs som sosu-hjælper. I oktober 2011 brød jeg sammen og måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Har været sygemeldt og levet af sygedapenge siden da. Jeg har isoleret mig gennem de sidste par år, og går kun ud om aften, når der er få mennesker i butikkerne...

Da jeg for ca. 2 måneder siden var til samtale hos en socialrådgiver fra DCP, blev der nævnt for første gang over for mig, at der måske var belæg for at starte en FP sag. Det var hendes og lægens opfattelse, at mit helbred er blevet fuldkomment uforeneligt med arbejdslivet.

D. 7 marts 2013 skete der det, at jeg modtog en afgørelse fra Jobcenter København, om at jeg ikke kunne få forlænget mine sygedagpenge. I afgørelsen blev der bl. a. anført, at der ikke var mulighed for at få forlængt udbetalingen af sygedagpenge ud over 52 uger, eftersom jeg ikke havde indgivet ansøgning om FP. Aftenen før havde jeg dog været hos Retshjælpen, der har hjulpet mig med at søge pension. Så jeg ingav på den baggrund d. 8. marts 2013 en ansøgning om førtidspension efter § 17 på det foreliggende dokumentationsgrundlag (afleveret personligt i Jobcenteret mod kvittering). Samtidgt anmmodede jeg om aktinsigt, da jeg ikke tror, kommunen har styr på mine papirer.

D. 19. marts 2013 talte Distriktpsykiatriens socialrådgiver med Jobcenter Baldersgade, der oplyste hende, at man har modtaget min ansøgning om pension, men at denne endnu ikke blevet behandlet. Dette var mailet til mig.

De meget hjælpsomme jurister fra Retsjælpen havde fortalt mig, at indgivelsen af ansøgning ville medføre, at kommunen IKKE må stoppe udbetalingen af sygedagpenge, før der er truffet afgørelse om, hvorvidt jeg er berettiget til FP eller ej. Dette har jeg også læst flere steder her på K-10. De har også sendt et brev ud til Jobcenteret for at bringe sagen i erindring.

Med mange spekulationer oppe i hovedet gik det op for mig, at jeg måtte få samlet kræfter og selv presse på en afklaring for ikke at lades i uvished. Så jeg ringede selv til Jobcenteret i sidste uge. Og efter hvad jeg hørte, kan jeg kun fornemme én ting: det bliver godtnok en hård kamp! Ligesom mange af jer herinde kæmper/har kæmpet. Jeg er nu fyld med mistillid i forhold til kommunens sagsgang, hvilket ikke er noget nyt.

Sagsbehandleren var der ikke den dag, så jeg snakkede med en anden, som sidder i samme team. Hun sagde mange forskellige og forvirrende ting, som gjorde mig endnu mere frustreret og med en følelse af håbløs afmagt.
I starten af tlf.samtalen, sagde hun, at hun hverken viste hvor min sag var el. hvem der havde det. Efter nogen ventetid, sagde hun, at hun ikke kunne se, at min ansøgning om førstidspension på de foreliggende grundlag var modtaget d. 8. marts! Kort efter sagde hun, at ansøgningen burde har været afleveret på Jobcenter Nyropsgade i stedet. Hun bemærkede dog, at det er meget godt, jeg har en kvittering for den er min bevis.

Hun sagde envidere, at min sygedagpengesag var afsluttet og henviste mig til at søge kontantjælp. Da jeg så spurgte hende om dét, der som bekendt står i loven, altså, at når man søger en § 17 førtidspension har man ret til at sygedagpenge forlænges, så længe en ansøgning verserer (jf. § 27. Stk. 7 i lov om sygedagpene), svarede hun bare, at dét havde hun ikke bemyndigelse til at sige noget om!

Adspurgte om de breve, som Retshjælpen havde sendt ud til Jobcenteret, svarede hun, at der ikke var nogle notater om dem.

Situationen er nu den, at jeg ikke er sikker på noget som helst! Og allerværste og yderst presserende: at jeg siden d. 15 marts ingen forsørgelsesgrundlag har, fordi jeg i god tro, havde forventet at kommunen ville følge lovgivnigen og at mine sygedagpenge fortsat ville blive udbetalt. I et af deres breve til jobcenteret henviste Retsjlæpen til en meget god dom i en lignende sag. Det var nemlig Ankestyrelsens principalgørelse af 10. December 2004 (D-20-04, jr.nr. 7000159-04).

Der skal også siges, at jeg hverken har hørt noget el. modtaget noget fra Jobcenteret endnu ang. min anmodning om aktinsigt. Der var jeg også nødt til at kontakte Retshjælpen og bede om deres bistand. D. 11 april 2013 skrev de så dette rykker brev:

“ Vedlagt sendes kopi af anmodning om aktinsigt fra vores klient afleveret personglit i Jobcenteret den 8. Marts 2013.

Vores klient har ikke hørt fra Jobcenteret endnu. Retsjælpen skal høfligst minde om, at sager om aktinsigt skal behandels inden 10 dage. Retsjælpen anmodar på vegne af vores klient om, at de oplyses overfor vores klient, hvornår anmodningen om aktinsigt kan imødekommes.

Venlig hilsen
Københavns Retsjælp”

Selv efter alt som jeg har foretaget mig for at forsvare min retsikkerhed, bliver jeg ikke hørt. Desuden har jeg virkelig haft katastrofale tanker omking min fremtid. Det er virkelig belastende for psyken, når man samtidtg kæmper en kamp med de svære konkurrende lidelser, jeg har...

Hvad gør jeg nu? Har I søde mennesker herinde oplevet noget lignende? Nogen der har et bud på noget?

Venlig hilsen

Forthåbentglit