I behandlingsmulighedernes navn

[L. Madsen]

Hej med jer

Jeg har længe været med på en "kigger" og læst en del i de forskellige forum - det er super godt og meget informerende. Tak for det.

Jeg har især læst en del omkring medicin, og det at man "skal" tage medicin.*

Jeg er 52 år og har i mange arbejdet i sygehus væsnet som Social- og sundhedsassistent.*

Efter 4 voldelige overfald og et enormt arbejdspres gik jeg i nov. 2011 ned med stress og depression.*

I alle lægeudtalelser står der at jeg ikke vil kunne arbejde på fuldtid igen.*

I sidste lægeudtalelse står der at jeg nu er manio-depressiv type 2 (dvs at man til tider er "hurtigkørende"). Dette er jeg ikke enig i; er ikke mere hurtigkørende end andre der er stressede, men har valgt ikke at gå i diskussion om dette, orker det ikke - mener selv jeg har en PTSD efter overfaldene...*

Under min sygdomsperiode har jeg tabt mig fra 74 kg til 56 kg - det påvirker mig ufattelig meget at være i dette system...
Jeg tager "lykkepiller" som hjælper mig fint. Men røg ind i en depression for et par uger siden hvor jeg var enormt grædende; det går dog noget bedre nu, og altså på vanlig medicin. Mener selv jeg fik et "dyk" oven på alt dette, som jeg nu er kommet over.*
Min psykiater har nu sat mig stemningstabliserende medicin, Lamictal 400 mg. Som bivirkning har jeg fået dobbeltsyn og må lukke det ene øje, hvis jeg skal læse eller skrive. Desuden er min nattesøvn ødelagt; før sov jeg fint 8 timer, men nu vågner jeg efter 4.*
Psykiater siger at jeg skal fortsætte med dem et "stykke tid" for at se om bivirkningerne ikke går over - har nu taget dem i 4 uger...
Til sidst får jeg 25 mg Seroquel til at sove på (taget dem 1/2 år) og de hjalp mig rigtig godt til at sove, men går altså ikke sammen med Lamictal. Psykiater fortæller mig, at foruden Lamicat skal jeg prøve Seroquel Prolong, og skal op på 200 mg - det skal siges at jeg tidligere har prøvet 50 mg af dette præparat hvor jeg var total bombet dagen efter, "tømmermændagtig" - hvordan skal det så ikke gå på 200 mg? Jeg gruer virkelig for det...

Har fået sygedagpenge forlænget da min sag er meldt til ASK.*

Mine spørgsmål er:

- SKAL man virkelig prøve al dette medicin, i "behandlingsmulighedernes navn" - hvor meget skal man byde sin krop og sig selv?*
Er det virkelig ikke muligt at gå en anden vej?*

- kan min store vægttab have indflydelse på min sag - de er bekymret for det i psykiatrien og min BMI siger nu undervægtig*

- Hvad nu hvis jeg er så heldig at man finder et præparat der hjælper, men min funktionsniveau er den samme, er behandlingsmulighederne så udtømte? Kan man så ikke få fleks?*

- hvor meget indflydelse har min diagnose manio-depressiv type 2 indvirkning på min sag hos ASK - der er ingen tvivl om at jeg er påvirket af disse overfald...*

Tak til dem der har lyst til at svare.*