Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Styrke: 31
|
Velfærdssamfundet after dark - Georg Ursin
Jeg sad og så DR2 - Den 11. time, hvor gæsten var en forfatter ved navn Georg Ursin.
Han lød interessant og værd at læse mere om.
Det viser sig, at han har været jurist i Socialministeriet i en årrække og har nu som pensionist skrevet krimier om bl.a. "aflivning af usunde mennesker".
Prøv at læse her:
Citat:
En for en bliver regeringens ministre udskiftet og repræsentanter fra bevægelsen indsat, og de udsteder forbud mod rygning, alkohol, usund levevis og vedtager endda en særlig lov med navnet "aflivning af usunde mennesker". Langsomt udhules velfærdssamfundet indefra og erstattes af et regime, som får Congo til at ligne Vinterbyøster.
Krimien minder i sin tematik om filmen "Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre" - den er bare en vellykket udfoldelse af demokratiets nedskrivning til nul.
Den er en slags velfærdssamfundet after dark, nøgternt fortalt og fantastisk effektfuld i sin kølige beskrivelse af, hvordan et samfund mister forstanden og humaniteten.
|
Citat:
Om bogen
Georg Ursin: "Den navnløse bevægelse". 216 sider, 199 kroner. Er udkommet. People´sPress
|
http://www.fyens.dk/article/780475:B...det-after-dark
Her kan man læse et interview med forfatteren:
Citat:
I 34 år var Georg Ursin en pligtopfyldende embedsmand. Nu sprøjter han krimier ud, der langer ud efter magtmisbrug i den ministerielle verden, han selv har været en del af
|
Citat:
Træt og nedslidt gik han på pension efter 34 år som embedsmand i statsadministrationen. Han havde været ansat i Socialministeriet som ekspeditionssekretær - "det er en akademiker i en bundstilling", erklærer han nøgternt - og han havde været flink og pligtopfyldende.
|
Citat:
"Chenlein og Schmidt", hvor Chenlein kommer på sporet af en mægtig embedsmand, som han mistænker for mordet på en ung pige, handler om magtmisbrug, brutalitet og kynisme i det offentlige.
- Den var direkte rettet mod centraladministrationens ledelse. Selvfølgelig skulle den først og fremmest være spændende, og noget tykt bliver der naturligvis smurt på. Alle de mord, der er i mine bøger, er for eksempel ikke foregået i virkeligheden. Men jeg syntes, det var udmærket at få gjort et par skarpe bemærkninger om visse ting, siger Georg Ursin med et glimt i øjet.
|
Citat:
"Arrivisten" er om en stræbsom, men talentløs jurist, der fedter og snor sig op gennem systemet og får lige så meget magt, som han er dum, og som i hvert fald slet ikke havde forestillet sig, at han skulle blive fældet af en lille, pæn pensionist.
|
Citat:
Men i Georg Ursins nye krimi, "Den navnløse bevægelse" er Chenlein oppe imod en helt anden slags fjende - en hær af såkaldte eksperter, der vil have alt usundt - både det døde og det levende - fjernet fra samfundet. Det starter som kostråd og kampagner, men bliver snart til fanatisk forfølgelse af dem, der ikke er i ordentlig form og decideret udryddelse af de svageste. Da Chenlein indkaldes til en helbredsundersøgelse, som han ved, han aldrig vil vende tilbage fra, er han tvunget til at tage affære. Præcis som Ursin godt kunne tænke sig, at nogen i Danmark i dag ville gøre i forhold til den omsiggribende sundhedsbølge.
- Jeg synes, jeg ser askesen vinde frem. Man må nærmest ikke have det rart. Men hvorfor er der ingen, der siger disse "eksperter" imod?
|
Citat:
Fup og fitness
Georg Ursin tror ikke et øjeblik på alle de slanke-rådgivere, diætister, fedtforskere og ernærings-professorer, som folk lytter til i dag.
- Hvorfor skulle jeg det? De kommer jo ikke med nogen dokumentation, bare en masse statistisk materiale, og den slags kan man altså sætte op, som man vil.
|
Læs resten af dette tankevækkende interview her. Ursin lægger IKKE fingrene imellem.
Der er nogen, der får sandheden at "føle".
http://www.fyens.dk/article/780480
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
|