Fortabt

[Isabella1]

Jeg er en ung kvinde på 30 som lider af bl.a personlighedsforstyrrelse, panikangst, socialfobi og kognitive problemer siden jeg var barn. psykolog+psykiater har 3 gange skrevet at jeg aldrig ville kunne få et ordinært arbejde og at behandlingsmulighederne er udtømte. Jeg har ønsket et fleksjob men efter 1.5 år med pres, fejl og arbejdsprøvninger er min tilstand forværret og jeg kan stort set intet mere end at ligge i min seng og tage min medicin. Jeg havde det hårdt i arbejdsprøvningen med meget fravær fordi jeg ofte græd og måtte tage hjem, men så sagde de at de bare ville blive ved med at forlænge fordi mit fravær var for højt. Det stressede mig meget og min psykolog siger jeg er udbrændt nu og har brug for ro nu og at når kommunen ikke er "efter" mig fungerer jeg faktisk godt på trods af sygdom. Jeg så førtidspension som eneste udvej men sagsbehandleren siger at jeg så skal starte helt forfra med arbejdsprøvninger, hvilket jeg ikke magter mere nu pga depression og angst og samtidig bruger jeg det sidste jeg har tilbage af forlængelsen af sygedagpenge og har ingen ingen ret til kontanthjælp da jeg er gift. Jeg kan ikke kæmpe fleks og førtidspensions kampen mere og tænker at flytte hjem til mine forældre som heldigvis er gode til at støtte mig. Så tænker jeg at jeg kan støtte min mand med at betale kontanthjælp til ham når vi bliver skilt så huset ikke ryger? Kan man godt det? Og må vi stadig være kærester og sove hos hinanden eller er det helt slut med det?