Indkaldt til Jobcenterbesøg med socialfobi - Kæmpede mig til uddannelse og har søgt job i 2-3 år - indser efterhånden jeg skulle have søgt fleksjob eller førtidspension for mange år siden, i stedet for pligtskyldigst at blive ved at prøve at få udd og job
Men tal om at tale forbi hinanden til det møde, fordi folk ikke fatter hvor belastende socialfobi kan være: "den rar dame" forklarer mig at jeg da heller ikke er "deres bord" på "Akademiker-indsaten" siden jeg jo er så dårlig, men der er da endnu et (eller to) andre jobcentre i København som jeg "lige kan kontakte og smutte hen til" (HA! det tager jo måneder at turde) Et for syge og et for flex/førtidspension - men nu har hun så også arbejdet med det felt engang - og hun kan da "ligeså godt sige mig at det nok ikke er NOK, det du fejler" - at de andre centre vil hegle mig igennem og "bede mig gå til flere andre psykiatere og læger uden at det nok vil lykkes" - det er håbløst - jeg er egentlig ligeglad med diagnoser, men fakta er jo bare, at jeg ikke KAN være på en arbejdsplads i mere end få timer om ugen, fordi min socialfobi er så pinefuld(har flere speciallæge erklæringer). Tror de ikke jeg også gerne selv ville have at det ikke var sådan? Jeg tænker ofte på hvor meget nemmere det ville være for alle - også samfundet - hvis jeg gik op i røg efter 1/1 når mine dagpenge løber ud og ikke var her de sidste måske 30 år af mit liv.
hjælp - hvordan overlever jeg systemet? Det skræmmer mig mere end noget andet
Nogen råd?