Hvordan beregnes klagefristen og dispentation

[gunvor]

51. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til adressaten.

Hvis meddelelsen er sendt med posten til en adressat i Danmark, kan den i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afsendelsen. Hvis der er almindeligt forekommende forsinkelser i postgangen, eller hvis modtageren kan godtgøre, at meddelelsen først er kommet frem på et senere tidspunkt end det, der måtte forventes, begynder fristen at løbe fra den dag, hvor afgørelsen må anses for at være kommet frem.

En afgørelse, der er sendt med B-post, kan først formodes at være kommet frem til adressaten 4 dage efter afsendelsen.

Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget.

Er meddelelsen fx nået frem onsdag den 1. marts 2000, udløber 4 ugers-fristen onsdag den 29. marts 2000 ved kontortids ophør.

Udløber klagefristen på en lørdag, en helligdag eller på en dag, hvor der er tale om en usædvanlig tidlig lukketid, forlænges klagefristen til førstkommende hverdag ved kontortids ophør.

Klagen skal være kommet frem til den myndighed, den er indgivet til, senest ved klagefristens udløb. En klage, der afsendes med post den dag, fristen udløber, er derfor ikke rettidig.

Hvis en afsendt klage ikke er kommet frem til myndigheden, og det ikke kan antages, at klagen er bortkommet efter modtagelse hos myndigheden, foreligger der således ikke en rettidig klage.

Hvis en klage er sendt til en forkert myndighed inden for klagefristen, beregnet som angivet ovenfor, anses fristen for overholdt. Klagen sendes omgående videre til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

52. Hvis der er givet en mundtlig afgørelse, løber klagefristen fra afgørelsen. Gives der senere en skriftlig afgørelse, løber klagefristen fra modtagelsen af denne, jf. pkt. 56.

12.4. Afbrydelse/forlængelse af klagefristen

53. Klagefristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor der er givet fyldestgørende klagevejledning, det vil sige angivelse af, hvortil klagen skal indgives og angivelse af klagefristen.

En klagevejledning betragtes som fyldestgørende, selv om den ikke findes i selve afgørelsen, men er vedlagt afgørelsen, når der i selve afgørelsen er henvist til klagevejledningen.

54. Hvis en afgørelse er mangelfuldt begrundet, kan dette medføre en forlængelse af klagefristen (SM O-76-97).

55. Hvis en klager har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, kan dette bevirke en afbrydelse af klagefristen. Det er den myndighed, der har truffet afgørelsen, der træffer beslutning om klagefristens eventuelle afbrydelse. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede, jf. forvaltningslovens § 17. Endvidere bør klageinstansen underrettes om klagefristens forlængelse, hvis der klages.

Hvis klageren har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, uden at dette har medført en forlængelse af klagefristen, kan klageinstansen eventuelt se bort fra en overskridelse af klagefristen.

56. Når en mundtlig afgørelse efterfølgende meddeles skriftligt med klagevejledning, regnes ankefristen fra den skriftlige meddelelse af afgørelsen. Dette gælder også, selv om der i forbindelse med den mundtlige meddelelse er givet klagevejledning, og selv om anmodningen om en skriftlig afgørelse er fremsat efter udløbet af fristen på 14 dage i forvaltningslovens § 23, stk. 1. Se herved SM O-35-94.

57. Hvis en partsrepræsentant ved en fejl modtager meddelelse om afgørelsen senere end afgørelsens adressat, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten har modtaget meddelelse om afgørelsen (Ombudsmandens beretning for 1991 s. 161).

12.5. Hvem tager stilling til, om klagefristen er overholdt

58. Det er altid klagemyndigheden, der afgør, om en klagefrist er overholdt, men den myndighed, der har truffet afgørelsen skal være opmærksom på, om klagen er rettidig. Dette gælder uanset om myndigheden har en genvurderingsordning.

Mener myndigheden, at klagefristen er overskredet, sendes klagen og sagens øvrige akter straks til klageinstansen med angivelse af dette. Dette gælder også i tilfælde, hvor myndigheden har en genvurderingsordning, jf. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Klageinstansen tager så stilling til, om klagefristen er overskredet, og i givet fald, om der er grundlag for at se bort fra overskridelsen. Hvis klageinstansen dispenserer fra klagefristen, sendes sagen til genvurdering hos den myndighed, der har truffet afgørelsen.

12.6. Dispensation fra klagefristen

59. Klageinstanserne kan se bort fra klagefristens overskridelse, når der er særlig grund til det, jf. retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, og § 55, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Fra Ankestyrelsens praksis kan nævnes følgende afgørelser om dispensation:

61. Tilfælde, hvor der var grundlag for dispensation

1) Ansøgeren var bortrejst på tidspunktet for afgørelsen den 12. juni. Anken var dateret den 17. juli og modtaget i nævnet den 20. juli. Ansøgeren oplyste, at han havde været bortrejst i perioden fra den 7. juni til den 16. juli, og sagsbehandleren i kommunen bekræftede dette. Da ansøgeren ikke var blevet bekendt med afgørelsen, inden klagefristens udløb, og da han havde reageret hurtigt efter hjemkomsten, blev der dispenseret fra fristen.

2) Ankefristen udløb den 5. marts. Anken var modtaget den 12. marts. Ansøgeren var akut indlagt på sygehus fra den 2. marts til den 11. marts. Da der var tale om en akut indlæggelse, og da anken blev sendt straks efter udskrivningen, blev der bortset fra fristoverskridelsen.

3) Fristoverskridelse på 11 dage. Efter det oplyste havde klageren en psykisk lidelse på grund af arbejdsskaden. Lidelsen medførte, at han havde svært ved at træffe beslutninger, og han behøvede hjælp til bearbejdning af skriftligt materiale. Der blev dispenseret.

4) Afgørelse den 27. oktober og anke den 17. december. Afgørelsen vedrørte en udlænding, som ikke eller kun dårligt forstod dansk. Ansøgeren var ikke rask. Under hensyn hertil og til sprogvanskelighederne blev der dispenseret.

I tilslutning til det sidstnævnte eksempel skal det bemærkes, at myndighederne har en særlig forpligtelse til at yde vejledning, når der kan være forståelsesmæssige problemer i forbindelse med en afgørelse.

Der henvises i denne forbindelse også til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 32 - 37 om tolkebistand og oversættelse og til Folketingets Ombudsmands beretning 1990, side 240.

Hvis en myndighed har forsømt sin vejledningspligt, kan dette bevirke dispensation.


12.8. Fejl eller forsømmelser hos myndighederne kan bevirke dispensation

63. Ankefristen udløb 15. januar. Anken var modtaget i nævnet den 20. januar. Nævnet underrettede ikke ansøgeren om fristoverskridelsen, og anken blev først sendt til Ankestyrelsen den 1. april. Der blev dispenseret.

12.9. Klager over afgørelser om fristspørgsmål

64. Ifølge retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, 2. pkt. kan afgørelser om at se bort fra klagefrister ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det sociale nævns afvisning af en sag på grund af klagefristens overskridelse er således en endelig afgørelse. Det samme gælder nævnets beslutning om at behandle klagen trods klagefristens overskridelse.


12.10. Betydningen af, at en klage afvises på grund af klagefristens overskridelse

65. Hvis en klage over en afgørelse i en arbejdsskadesag (hvor der er 2 parter) afvises på grund af klagefristens overskridelse, kan den påklagede afgørelse ikke ændres ved en ny administrativ afgørelse, medmindre der fremkommer nye væsentlige oplysninger, der kan give Arbejdsskadestyrelsen grundlag for at ændre den påklagede afgørelse, eller den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel (fx fordi den er i strid med loven, fordi partshøring er undladt, eller fordi der har foreligget inhabilitet).

66. Hvis den klage, der er afvist på grund af fristoverskridelsen, vedrører en sag, hvor der kun er én part, vil den myndighed, der har truffet afgørelsen, selv kunne genoptage sagen, både i de situationer, der er nævnt i afsnittet ovenfor, og i tilfælde, hvor myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen er i strid med praksis, i sidste fald forudsat, at en ændring af afgørelsen vil være til fordel for borgeren. Myndigheden har dog ikke pligt til at genoptage sagen, medmindre der foreligger væsentlige nye oplysninger, eller afgørelsen lider af en væsentlig mangel.

67. Hvis en klage over en afgørelse om en løbende ydelse afvises på grund af klagefristens overskridelse, kan klageren bede førsteinstansen om en ny afgørelse. Denne må træffes på grundlag af de aktuelle forhold. Der vil ikke i en sådan situation være grundlag for at tage ydelsesberegningen op med tilbagevirkende kraft, medmindre den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel.

68. Retten til at få genoptaget en sag kan fortabes på grund af passivitet.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms...px?id=18893#K8

Mine fremhævninger.