En skabskonservativs bekendelser. - K10

Stella · 26-09-2006, 14:05

Hey alle...jeg skrev " fleksjob" i JPs søgemaskine og så kom denne glimrende artikel

... super godt skrevet og hvor er det sandt ..det Claus Andersen skriver...socialrådgiverne er stressede... Ja jeg tror da at et menneske der bestemmer sig for at være socialrådgiver har et varmt tikkende hjerte for dem der har brug for hjælp...en Florence Nightingale...grunden til at vi har et velfærdssamfund var fordi der er så mange menneskelige skæbner der har brug for Hjælp og det kan ikke nytte at lave det om til et " hårdhedens samfund" hvor det er kæft trit og retning uanset hvad du fejler eller hvilke sten du faldt over på din vej...vi er intelligente mennesker ...ikke robotter.Så jah...lidt gammeldags moral og etik er også min kop te...

Stella.

Offentliggjort 9. september 2006 JP

En skabskonservativs bekendelser
Af Claus Andersen, Valdemarsgade 54 A st., Århus C

Giv de svageste arbejdsfred. Det rummelige arbejdsmarked er ikke tvang, kontrol og at spare penge, skriver Claus Andersen.

STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen er ikke lige min kop te. Det er ikke kun fartgrænser han overskrider, men alle anstændighedsgrænser med sin magtarrogance og hovne foragt for almindelige menneskers liv.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er heller ikke min kop te, når han som en anden ridefoged svinger pisken over de dovne ledige, der med pistolen for tindingen sættes på træhesten, i gabestok og stilles til offentlig spot og spe foran de hujende liberalister, der med deres mørke menneskesyn opfatter mennesker som en tilbudsvare.

Socialminister Eva Kjer Hansen er heller ikke min kop te, når hun siger, at sagsbehandleren og bumsen i fremtiden skal mødes på bænken. Det er en tynd kop te, når de samme stressede sagsbehandlere i hverdagen drukner i bureaukrati og kontrol. Et kvarters samtale udløser ofte mere end to times arbejde ved computeren.

Der er så meget kontrol, at der næsten ikke er tid til at skaffe de arbejdsløse i arbejde. Det er papiret og computeren, der er i centrum og ikke borgeren. 80 pct. af tiden bruges på bureaukrati og kun 20 pct. på borgeren.

Ansatte flygter
I Århus er arbejdsforholdene på Socialcenter Centrum så dårlige, at Arbejdstilsynet har bedt kommunen om at rette op på forholdene.

Socialrådgiverne flygter fra arbejdspresset, de mistænkeliggøres, og der er ingen respekt for deres arbejde. På fem år er sygefraværet blandt socialrådgiverne i Århus Kommunes beskæftigelsesafdeling vokset med 50 pct.

Århus Byråd har bevilget penge til 12 ekstra stillinger på beskæftigelsescentrene, men ingen har endnu set én eneste af de ekstra medarbejdere ude på centrene. Både beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard og hans partikollegaer i regeringen skulle i stedet tampe arbejdsgiverne med krabasken og tvinge dem til at tage et større socialt ansvar. I dag er der en historisk chance for et arbejdsmarked, hvor der både er plads til alle og brug for alle.

»Hvis man ikke kan arbejde, hjælper det jo ikke noget at svinge pisken. Mange har behov for at komme på førtidspension, i fleksjob eller at få et socialfagligt tilbud i stedet for. Vi må være en smule mere realistiske,« siger den konservative arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen. Hvor har han dog ret. På trods af, at de konservative har profitten og uligheden som forudsætning, så er jeg måske bare en skabskonservativ, der har brug for noget gammeldags moral og etik?

Vi har jo set en konservativ integrationsordfører, Henriette Kjær, angribe regeringens asylpolitik og sige: vi skal behandle dem, der bor på asylcentre ordentligt, og almindelig anstændighed er røget sig en tur. En Connie Hedegaard, der mener, at statsministerens restriktive fortolkning af habilitetsreglerne har gjort det »ret umuligt at være politiker og minister.« Og flere konservative borgmestre mener, at smertegrænsen er nået og vil af med skattestoppet for at sikre en ordentlig velfærd. Det er lige min kop te.

Men de konservative herremænd har jo også altid passet godt på deres bønder og heste. Hvis man i de travle perioder drev for meget på hesten og lod den arbejde ud over, hvad den kunne magte, kom det ret hurtigt til at koste penge. Den kunne ikke arbejde, og hvem vil købe en syg, afmagret og nedslidt hest?

Lad de svage i fred
I dag bliver almindelige ordentlige mennesker, der passer deres arbejde og betaler enhver sit, kontrolleret og straffet, hvis de ikke kan honorere kravene på dagens stressende arbejdsmarked. Regeringen blander sig i tide og utide i, hvordan offentligt ansatte udfører deres arbejde.

Gennem øget bureaukrati ødelægges de ansattes muligheder for at levere en ordentlig vare og alligevel revses de samme ansatte for ikke at gøre det godt nok. Først svines du til, og bagefter siger de, at du lugter. Det er utilstedeligt, hyklerisk og demagogisk.

Der er penge i at være et socialt ansvarligt parti og skaffe arbejde til dem, der kan, og i et ordentligt arbejdsmiljø.

Giv de svageste arbejdsfred. Det rummelige arbejdsmarked er ikke tvang, kontrol og at spare penge.

Indstil aktiveringsjagten på de syge, invaliderede og nedslidte. Det er min kop te, men "tak for kaffe" til VK-regeringens velfærdspolitik.

26-09-2006, 14:05	#1
Stella Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 14-10 2005 Indlæg: 3.069 Styrke: 28	En skabskonservativs bekendelser. Hey alle...jeg skrev " fleksjob" i JPs søgemaskine og så kom denne glimrende artikel ... super godt skrevet og hvor er det sandt ..det Claus Andersen skriver...socialrådgiverne er stressede... Ja jeg tror da at et menneske der bestemmer sig for at være socialrådgiver har et varmt tikkende hjerte for dem der har brug for hjælp...en Florence Nightingale...grunden til at vi har et velfærdssamfund var fordi der er så mange menneskelige skæbner der har brug for Hjælp og det kan ikke nytte at lave det om til et " hårdhedens samfund" hvor det er kæft trit og retning uanset hvad du fejler eller hvilke sten du faldt over på din vej...vi er intelligente mennesker ...ikke robotter.Så jah...lidt gammeldags moral og etik er også min kop te... Stella. Offentliggjort 9. september 2006 JP En skabskonservativs bekendelser Af Claus Andersen, Valdemarsgade 54 A st., Århus C Giv de svageste arbejdsfred. Det rummelige arbejdsmarked er ikke tvang, kontrol og at spare penge, skriver Claus Andersen. STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen er ikke lige min kop te. Det er ikke kun fartgrænser han overskrider, men alle anstændighedsgrænser med sin magtarrogance og hovne foragt for almindelige menneskers liv. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er heller ikke min kop te, når han som en anden ridefoged svinger pisken over de dovne ledige, der med pistolen for tindingen sættes på træhesten, i gabestok og stilles til offentlig spot og spe foran de hujende liberalister, der med deres mørke menneskesyn opfatter mennesker som en tilbudsvare. Socialminister Eva Kjer Hansen er heller ikke min kop te, når hun siger, at sagsbehandleren og bumsen i fremtiden skal mødes på bænken. Det er en tynd kop te, når de samme stressede sagsbehandlere i hverdagen drukner i bureaukrati og kontrol. Et kvarters samtale udløser ofte mere end to times arbejde ved computeren. Der er så meget kontrol, at der næsten ikke er tid til at skaffe de arbejdsløse i arbejde. Det er papiret og computeren, der er i centrum og ikke borgeren. 80 pct. af tiden bruges på bureaukrati og kun 20 pct. på borgeren. Ansatte flygter I Århus er arbejdsforholdene på Socialcenter Centrum så dårlige, at Arbejdstilsynet har bedt kommunen om at rette op på forholdene. Socialrådgiverne flygter fra arbejdspresset, de mistænkeliggøres, og der er ingen respekt for deres arbejde. På fem år er sygefraværet blandt socialrådgiverne i Århus Kommunes beskæftigelsesafdeling vokset med 50 pct. Århus Byråd har bevilget penge til 12 ekstra stillinger på beskæftigelsescentrene, men ingen har endnu set én eneste af de ekstra medarbejdere ude på centrene. Både beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard og hans partikollegaer i regeringen skulle i stedet tampe arbejdsgiverne med krabasken og tvinge dem til at tage et større socialt ansvar. I dag er der en historisk chance for et arbejdsmarked, hvor der både er plads til alle og brug for alle. »Hvis man ikke kan arbejde, hjælper det jo ikke noget at svinge pisken. Mange har behov for at komme på førtidspension, i fleksjob eller at få et socialfagligt tilbud i stedet for. Vi må være en smule mere realistiske,« siger den konservative arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen. Hvor har han dog ret. På trods af, at de konservative har profitten og uligheden som forudsætning, så er jeg måske bare en skabskonservativ, der har brug for noget gammeldags moral og etik? Vi har jo set en konservativ integrationsordfører, Henriette Kjær, angribe regeringens asylpolitik og sige: vi skal behandle dem, der bor på asylcentre ordentligt, og almindelig anstændighed er røget sig en tur. En Connie Hedegaard, der mener, at statsministerens restriktive fortolkning af habilitetsreglerne har gjort det »ret umuligt at være politiker og minister.« Og flere konservative borgmestre mener, at smertegrænsen er nået og vil af med skattestoppet for at sikre en ordentlig velfærd. Det er lige min kop te. Men de konservative herremænd har jo også altid passet godt på deres bønder og heste. Hvis man i de travle perioder drev for meget på hesten og lod den arbejde ud over, hvad den kunne magte, kom det ret hurtigt til at koste penge. Den kunne ikke arbejde, og hvem vil købe en syg, afmagret og nedslidt hest? Lad de svage i fred I dag bliver almindelige ordentlige mennesker, der passer deres arbejde og betaler enhver sit, kontrolleret og straffet, hvis de ikke kan honorere kravene på dagens stressende arbejdsmarked. Regeringen blander sig i tide og utide i, hvordan offentligt ansatte udfører deres arbejde. Gennem øget bureaukrati ødelægges de ansattes muligheder for at levere en ordentlig vare og alligevel revses de samme ansatte for ikke at gøre det godt nok. Først svines du til, og bagefter siger de, at du lugter. Det er utilstedeligt, hyklerisk og demagogisk. Der er penge i at være et socialt ansvarligt parti og skaffe arbejde til dem, der kan, og i et ordentligt arbejdsmiljø. Giv de svageste arbejdsfred. Det rummelige arbejdsmarked er ikke tvang, kontrol og at spare penge. Indstil aktiveringsjagten på de syge, invaliderede og nedslidte. Det er min kop te, men "tak for kaffe" til VK-regeringens velfærdspolitik.