Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 18
|
Principafgørelse forsat berettiget til SDP trods manglende fremmøde
Principafgørelse D-50-10, som omhandler bortfald af retten til dagpenge, som følge af manglende medvirken ved kommunens opfølgning uden rimelig grund.
Som det fremgår af Ankestyrelsen:
Citat:
Nævnets afgørelse
Ændring af kommunens afgørelse til fortsat berettigelse til sygedagpenge.
Nævnet har begrundet afgørelsen med, at udeblivelse fra det konkrete møde kan ikke anses for et udtryk for manglende vilje til at medvirke til kommunens opfølgning, da der var tale om en enkeltstående hændelse og borgeren i øvrigt havde medvirket ved opfølgningen. Borgeren ringede endvidere straks til sagsbehandleren, da hun kom hjem.
Der henvises til D-32-05 i relation til at kommunen ikke betvivler, at borgeren hidtil havde medvirket til opfølgning.
A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at der findes afgørelser om manglende medvirken, men ikke om at borgeren ikke udviser tilstrækkelig omhyggelighed ved modtagelsen af indkaldelsesbrev og efterfølgende vælger at bruge tid på at hygge med familien og køre sit barn til spejder. Kommunen er uenig i, at knap 3½ time er lig med straks, herunder, at borgeren vælger at bruge tid med sin familie, inden det prioriteres at kontakte Jobcentret.
Nævnet har ved genvurdering bemærket, at som sagen er oplyst havde NN til hensigt at medvirke
Formålet med behandlingen af sagen
Vi har behandlet sagen for at belyse praksis for bortfald af retten til dagpenge som følge af manglende medvirken ved kommunens opfølgning uden rimelig grund.
http://ast.kommuneinformation.dk/Pri....aspx?sw=50-10
|
Min fremhævning.
Her resume af ovennævnte D-32-05:
Citat:
Resumé:
Der forelå ikke tilstrækkelig dokumentation for, at sikrede uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Han havde derfor fortsat ret til at få udbetalt sygedagpenge under forudsætning af, at han opfyldte lovens almindelige betingelser herfor.
Begrundelsen var, at det ikke var muligt at godtgøre, at sikrede havde modtaget kommunens indkaldelsesbrev sammenholdt med, at der ikke i kommunens journalnotater var oplyst forhold, som tydede på, at han ikke havde ønsket at medvirke til opfølgning af sagen. Tværtimod fremgik det, at kommunen flere gange havde været i telefonisk kontakt med sikrede, og at han personligt havde afleveret den ønskede dokumentation. Det fremgik også, at kommunen havde talt med sikrede samme dag, som brevet skulle være afsendt, men uden at nævne dette.
På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at det ville være i strid med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet at fratage ham hans forsørgelsesgrundlag i form af sygedagpenge.
http://ast.kommuneinformation.dk/Pri...aget+kommunens
|
Der ligger også en principafgørelse D-5-02, som omhandler fravær fra hjemmet pga. sygdom, hvorfor brev ikke var set af SDP-modtager, og ikke mindst den korte frist for mødeindkaldelsen:
Citat:
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt ikke, at lønmodtageren uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. dagpengelovens § 24 og § 8, stk. 1, nr. 3. Kommunen var derfor ikke berettiget til at bringe dagpengeretten til ophør, fordi lønmodtageren udeblev fra opfølgningssamtale den 21. juni 2001.
Ankestyrelsen lagde til grund, at udgangspunktet er, at kommunen må forvente umiddelbart at kunne komme i kontakt med den sygemeldte (sikrede) på bopælsadressen. Den sikrede er derfor som udgangspunkt nærmest til at bære risikoen, hvis fravær fra hjemmet fx medfører udeblivelse fra en opfølgningssamtale.
Ankestyrelsen fandt, at det må vurderes konkret, om manglende medvirken ved kommunens opfølgning efter dagpengelovens § 24 sker uden rimelig grund.
Begrundelsen for afgørelsen var, at indkaldelse til opfølgningssamtalen den 21. juni 2001 skete med meget kort varsel, og at lønmodtageren oplyste, at fraværet fra hjemmet skyldtes sygdom, hvilket ikke var bestridt af kommunen.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at lønmodtageren henvendte sig til kommunen den 25. juni 2001, da han var blevet opmærksom på indkaldelsen.
Ankestyrelsen tilføjede, at dagpengeloven ikke indeholder regler om, at lægeerklæringer til dokumentation af uarbejdsdygtighed skal udfærdiges af den sikredes praktiserende læge efter sygesikringsloven.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
http://ast.kommuneinformation.dk/Pri...aspx?sw=D-5-02
|
Link: http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
Sidst redigeret af Webmaster; 22-07-2012 kl. 13:38.
Årsag: Direkte link lagt ind
|