Jeg har HURTIG brug for råd eller hjælp!

[ladytass]

Jeg flyttede fra børnenes far i november 2010, da jeg gik psykisk helt ned med flaget.
Alt blev flyttet, økonomi delt og vi kunne faktisk ikke tale sammen indtil november 2011. Jeg havde i mellemtiden en anden fyr.
Ungernes fra kom i den periode aldrig på overnatning og kun sjældent forbi. Vores kommunikation var via mail og når vi ellers "overleverede" ungerne til hinanden.
November 2011 havde vi stadig hus sammen, som han bor i. Han betaler selv alt og jeg betaler halvdelen af husforsikring + ejendomsskat, da dette er påkrævet.

Det kan ikke løbe rundt. Han har ikke nok penge, og jeg er på kontanthjælp og sygemeldt. Banken mener, at jeg skal stoppe med at betale husleje, hvor jeg bor nu, og bruge de 5000 kr til at dække ungernes fars budget med.

Dette vil jeg selvfølgelig ikke, da vi ikke har noget med hinanden at gøre og er meget uvenner. Og jeg bliver sgu da smidt ud af min lejlighed, hvis jeg stopper med at betale husleje.
Vi blev derfor enige om, at han droppede at betale børnepenge, så han havde det ekstra i håb om, at det hele så så lidt bedre ud.

Det gjorde det ikke, og huset er nu på tvang, men ikke solgt i første omgang.
Langsomt gennem 2012 begynder vi at snakke bedre. Han kommer hos mig lidt. Og fra ca marts vil jeg nok kalde os kærester igen.
Vi er meget obs på reglerne. Han bor stadig i huset og jeg og børnene i min lejlighed. Økonomi er helt delt og vi har ikke engang samme bank mere. Han betaler intet hertil og jeg intet til ham. Han har ikke så meget som en tandbørste her.
Han sover her nok gennemsnitlig 2 gange om ugen.

Endelig føler vi, at vi vil prøve forholdet helt igen og flytter hans adresse over til mig på 1/7-2012. jeg opsiger i starten af juni alle mine tilskud pr 1/7, som jeg skal.
Hans ting er endnu flyttet herover, ikke engang hans tøj, da min sygdom gør, at jeg reagere meget voldsomt på forandring. Så det kommer stille og roligt. Nok først om et par måneder. men adressen er flyttet pr 1/7, da vi så ikke skal holde øje med, hvor meget han er her om dagen.

I marts indførte vi, at ungerne ikke kom på samvær hos ham, som de plejede, da vores mellemste, som er under udredning ikke reagere positivt på dette. PPR og psykolog fra kommunen mente, at han havde brug for en tryg fast base, og dette ville gøre ham godt.
Derfor blev det således, at far kom tirsdag og torsdag og var sammen med os. Dette lå timelig fast.


Så bliver jeg for 2 måneder siden indkaldt i kommunens kontrolgruppe til undersøgelse, da jeg ejer hus med en anden, hvilket de ikke mener er ok.
Nej, men huset har været til salg i 2 år, og kan ikke sælges. Det kan jeg jo ikke gøre for. Efter lang undersøgelse og så videre, må de så acceptere, at jeg ikke kan trylle huset væk.
Dette brev om undersøgelse af mig modtager jeg en fredag eftermiddag, så jeg ingen mulighed har for at snakke med nogen om hvad jeg har gjort eller hvad det drejer sig om.
Dette sender mig ud i et ******* og ender faktisk med at være indlagt.
Mandag er hende, som har sendt brevet selvfølgelig på ferie.
Tirsdag får jeg fat i hende og forklare, at jeg mener det er uetisk at sende sådanne breve til modtagelse fredag eftermiddag, hvor kommunen er lukket.

Hun kunne selvfølgelig ikke vide, at jeg er meget syg, og hvad sådan noget lige gør ved mig. Hun beklagede.
Dette skre så efterfølgende 2 gange mere

Probelet med, at jeg stadig står som ejer af et hus, som ikke kan sælges, måtte de æde.
NU er problemet så, at det er "spottet", at min veninde har afleveret mine børn i perioden efter jeg var indlagt. Dette gjorde hun 3 gange og deres far kom også og gjorde det. Samt fik dem hentet.
Jeg var i seng efter selvskade og indlæggelse.
De vil nu fratage mig min boligsikring, friplads og ekstra tilskud, da de så mener, at jeg pga dette ikke er enlig, da jeg ikke kan klare mig selv.

Jeg bliver meget stødt over dette og forklare, at det da er i kommunens interesse, at mit netværk hjælper, når jeg i perioder er for syg.
Dette må jeg ikke, og får beskeden, at det er fint, at mig og min veninde er sammen nogle gange, men det skal ikke blive til en vane, for så ser de os som levende i ægteskabelig forhold

Får beskeden, at hvis jeg er for syg til selv at aflevere mine børn, så skal der laves en ordning, hvor kommunen så sender taxi efter dem de dage.
GLEM DET, sagde jeg.
Fandeme nej om en fremmed taximand skal komme og hente mine små børn, når mit netværk står sammen om det. Dette er min mor, søster, kæreste og veninde, som hjalp lidt på skift.

Måtte igen ind til møde - denne gang havde jeg taget mobilteam med. Blev udspurgt fra ende til anden om alt muligt plat, hvor til sidst den psykiatriske sygeplejerske fra mobilteam bliver gal. Hun spørger "sig mig engang, må xxx ikke have en kæreste, som andre enlige, så længe alle regler bliver fulgt - jeg kommer i xxx's hjem 1 gang om ugen, og jeg kan forsikre jer om, at der ikke bor andre" Derefter sagde hun "Og så vil jeg lige høre, om jeg skal begynde at søge tilskud til en støtteperson til xxx, som kan komme at hjælpe istedet for xxx's netværk. Dette er dyrt og tager i hvert fald 6 måneder om at gå igennem. Hvem af jer kommer og tager tjansen indtil denne støtteperson er bevilget?"

Så blev de lidt undskyldende og mødet sluttede nu. Dette foregik i slutningen af april, mener jeg.
Tiden går og mig og kæresten beslutter, at vi vil sætte en dato, som hedder 1/7, for at vi vil se på at flytte sammen. Derfor flytter vi først i juni adressen pr 1/7 og får opsagt alle tilskud, som jeg skal.
Han kommer sikkert ikke til at flytte ind pr 1/7, da det for mig skal gå meget langsomt, men så gør vi da intet forkert i forsøget på at fungere som familie.

Dette ringer jeg og meddeler denne kontrolgruppe, bare så de er obs på, at vi flytter sammen pr 1/7. Dette takker de for og hører nu ikke mere;

Indtil idag, hvor jeg bliver ringet op af denne kontrolgruppe.
De vil nu se på eventuel at opstarte en tilbagebetalingssag.
Hun siger ordret "Ja i flytter jo sammen pr 1/7, men du kan jo ikke garantere, at din kæreste ikke er hos dig den 30/6"

Min reaktion er sådan lidt
Jeg oplyser, at vi pt intet har flyttet over endnu, da jeg pga min sygdom ikke kan tåle forandring hurtigt, og vi sikkert først begynder på dette efter sommer.
Så går hun videre.
Hun kræver, at jeg hurtigst muligt indlevere betalingsservice oversigter for det sidste år. Da hun kan se, at jeg har et ok benzinkort. Og der vil hun have udskrifter over, hvor jeg har tanket benzin det sidste år.

Her begynder jeg at blive en smule fjendtlig og spørger hvad det vedkommer dem.
Hun oplyser så, at de har undersøgt og kan se, at min kæreste ikke ejer bil. Derfor undre de sig over, at han har kunne passe et job 60 km væk de sidste 2 år. Derfor mener de nu, at dette er fordi jeg har hjulpet ham med kørsel og benzin. Jeg ejer ikke bil, men låner min mors reserve bil konstant.

Min kæreste arbejder i døgnvagter 60 km væk. For at komme herned har han benyttet tog, lånt sin mors bil, sin fars bil, min søsters bil, hans brors bil, samt den jeg kører i tit.
Han har kun 7 vagter pr måned, hvilket gør, at familien har stået sammen om at låne biler ud, da han kunne passe jobbet, da det var det eneste, som han kunne finde. Han har ingen uddannelse, og måtte tage hvad der var, da han i 2010 blev fyret.
Jeg har sgu ikke betalt hans benzin på arbejde. Jeg er på kontanthjælp og har da ikke råd til at holde røven oppe på andre.
Dette siger jeg, hvortil hun siger ordret "jeg vil have de udskrifter, og hvis der er tanket benzin andre steder end der hvor du bor, så taler det jo for, at du har fællesskab med en anden".

HVA? hvad fanden mener hun med det. Jeg siger til hende, at jeg sgu da selv kan finde på ar fx køre i ikea i aalborg, jeg har været i givskud med ungerne samt i løkken med dem. Så hvorfor skulle jeg have fællesskab med en anden, blot fordi jeg har tanket forskellige steder? Det kan de sgu da ikke mene?
Jeg har nu printet alt ud, hvor der også fremgår, at der altså ikke er tanket benzin i den by, hvor hr kæreste arbejder.

Nu siger hun så, at vi jo må have været et par fra november 2011, for ellers ville jeg da ikke have droppet de børnepenge. Jeg forklarede hvordan det hang sammen med banken osv, men dette var hun helt ligeglad med.
Jeg udpenslede, at vi i 2011 slet ikke var på talefod, samt jeg var kæreste med en anden.

Til sidst sagde jeg farvel og lagde på.
Jeg magter ikke mere. Skal ind og aflevere udskrifter imorgen.
Jeg er ked af det, stresset, føler mig forfulgt personligt, føler de køre hetz på mig. Jeg har gjort alt for at følge reglerne og har ikke gjort noget forkert.

Hvordan håndtere jeg dette her?