Lukker lige lidt op for ventilen

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Pedro

Åh Lum! Jeg fløj bare lige op uden, at tænke mig en disse om. (Gør jeg ofte)
Det var netop det der med, at læse en bog, huske og forstå den- det der med at se en film-huske, koncentrere sig og forstå den, der ramte mig lige på kornet.
Nu bliver jeg 55 her i juli . Jeg har været, lad mig kalde det anderledes end de fleste siden 14-16 års alderen.

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har set en film, uden at være oppe på gulvet indtil flere gange eller ude i køkkenet. Til stor ophidselse for mine drenge, som til tider har været på vej til at sidde i loftet af bare irritation, over at jeg aldrig fulgte ordentlig med.

Jeg har grædt og grædt i rigtig mange år, fordi jeg aldrig kunne følge handlingen i en film, eller bare fastholde fokus. Jeg har følt mig MEGET dårligt begavet.

Kan huske, da jeg var ung, og ofte skulle se film sammen med venner og bekendte, ja så var h****** løs i laksegade, hvis en af Dem, havde været på toilettet, og så efterfølgende spurgte til den videre handling i filmen.
Jeg havde så altid lige et svinke ærinde ud af stuen, for at undgå referat af filmen, for det kunne jeg sateme ikke.

Har heller aldrig kunnet genfortælle en bog. Jeg sprang fra A til Z, og der var hverken hoved eller hale i noget af det.

Men om det er Add eller ej, ja det ved jeg så ikke. Jeg har personlighedsforstyrrelser, angst, kronisk depression samt en lille smule OCD.
Sisdtnævnte er dog ikke så udbredt længere efter jeg er blevet gammel og grå.

Knuz Pedro

Se nu er jeg blevet lidt forvirret (ikke jeres skyld) så er nød til at tage tingene på min måde for at kunne have hovedet med mig

Det kan have stor betydning for behandlingen af de ting du døjer med om du er ADHD´ere eller ej, det skal du være helt bevist om.
Antaget at du er ADHD´er: Det gør dig mere modtagelig over for bla personlighedsforandringer OCD angst oma. i en god del tilfælde er ADHD´en grund udløseren (det skal fremhæves at det IKKE behøver være sådan, man kan sagtens have det sideløbende) fordi den gør at man er mere skrøbelig over for den slags.
Er det tilfældet, så giver det sig selv at det ikke nytter et hak at behandle fx angsten og kun angsten men ikke ADHD´en, for den udløsende faktor er der jo stadig (igen en vigtig detalje... jeg stiller det meget firkantet op)
Dsv at du render rundt og bliver behandlet for noget, hvor der ligger noget bag som ikke bliver behandlet, på den måde får man selv sagt ikke særlig meget udbytte af behandlingen.

Altså antaget at du er ADHD´er og at de ting du døjer med ikke er noget du har sideløbende, hvilket jeg ikke har en jordisk chance for at udtale mig om, kun en med forstand på det har en chance for at rede trådene lidt ud (og selv for dem kan det være en temmelig svær opgave at hitte rundt i hvad der er hvad og hvad der hører til hvor)

Fjernsyn, jeg ser sjældent film, jeg har nemlig også alt tid travlt med alt mulig andet *gg* heldigvis har det så aldrig generet MIG, kun mine omgivelser. I skolen kunne jeg ikke rigtigt drøne rundt som en skoldet skid der var bare ikke de samme muligheder for overspringshandlinger som der er i et alm hjem, så i stedet for faldt jeg i søvn, jeg har aldrig set en hel film til ende der, det har jeg her hjemme, jeg kan også godt gå i biffen, det sker bare ikke særlig tit, for det kræver at jeg har ro omkring mig, og har haft det nogle dage op til.

Jeg har selv fået diagnosen som voksen, og sikke en BEFRIELSE, jeg forstod pludselig en hel masse ting, og fik udpenslet hvor jeg selv kunne forsøge at ændre på sagerne, lige der er det en fordel i ulempen, for langt de fleste ADHD´ere er yderst kreative, så vi kan finde nogle kompenserende løsninger til os selv, som for andre er jaaaarmen gu dog, men for os virker, og det er altså os SELV det handler om, ikke alle andre.
Men der er så også de ting hvor man opdager at man er nød til bare at bide i det sure æble, inden fordi man bare ikke kan lave det om, eller fordi man ikke kan forliges med at det skal være anderledes.
Diagnosen gav mig noget konkret at arbejde med, men det gav mig også en forklaring ikke kun til mig selv, men til mine omgivelser.

Et rigtig godt eksempel er... jeg skal tage mig sammen til at xx, den sætning bliver slidt op af ADHD´ere, vi veeed godt at vi burde, men hold da op hvor kan det være svært at komme i gang, og når vi så endelig er kommet i gang bliver vi sjældent færdige. I 9 ud af 10 tilfælde skal vi IKKE sige jeg skal tage mig sammen for det er HELT forkert, for os handler det netop ikke om at tage sig sammen, men om at vores små forvirrede hoveder har svært ved at overskue opgaven.
Jeg gør det selv siger tage mig sammen, langt oftere end jeg burde, men med diagnosen har vi en mulighed for at forklare at vi faktisk ikke mener at vi BARE skal sparkes i gang, men at vi rent faktisk mener at det er svært for vores hoved at overskue opgaven, den mulighed for at forklare har man ikke uden diagnosen

Ja tit, alt for tit er barndommen for ADHD´ere et ******* at komme i gennem, fuld af nederlag kritik seld ud mobning og og og (og med sådan en barndom er der s q ikke noget at sige til at man udvikler sekundanter)
I dag er det endnu være for de børn, kan jeg godt love dig, nok er man i dag opmærksom, men man er også meget mere... dig du er dem de andre ikke må lege med, og fra systemet side tænker de KUN på penge, så de gør mangt og meget for at få det til at være forældrenes skyld at de har fået et barn med særlige forudsætninger... og ungerne er altså ikke dumme, de ved godt hvad der foregår, tro mig, som barn var jeg bare anderledes og blev drillet med det, i dag er der så lige oven i eksklusion, fra alle, skolerne (fordi man ikke passer ind men samfundet på den anden side siger at man SKAL være en del af kassen SKAL kunne klare de mange ekstreme krav tests osv af pladder) fra systemet, der peger fingre af mor og far, fra de andre børns forældre, oven i.

Og så undrer man sig over at vi har et stigende antal børn der døjer psykisk

Jeg ved jeg skal tilbage til tråden der er mindst et indlæg mere jeg gerne vil reagere på *ss* men lige nu har jeg en flæskesteg i ovnen, og kartoflerne er endnu ikke skrallede og 3 unger som er suuultne og et hoved det er 1000 andre steder samtidig med.