Kræver ny arbejdsprøvning trods lægers advarsler

[hraun]

Hej alle

Jeg befinder mig i en lidt vanskelig situation og håber, at der er nogen kloge hoveder herinde, der kan komme med forslag til hvad jeg skal gøre.

Situationen er den, at jeg på et møde med en ny sagsbehandler er blevet stillet over for et krav om en ny arbejdsprøvning, den fjerde i rækken, til trods for, at der foreligger lægelige advarsler om, at yderligere arbejdsprøvning kan forværre mit helbred.

Forhistorien er følgende:
Jeg er diagnosticeret med ME-CFS og har været syg i ti år. Har i otte år været visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse, men har trods et forsøg på at arbejde i fleksjob og trods flere arbejdsprøvninger ikke kunne klare et job med mine skånebehov. Selv i gode perioder kan jeg kun møde op i få timer, og min arbejdskapacitet er vurderet til 5-10 pct. Når mine grænser presses, ryger jeg ud i forværringer, der tager måneder, i værste fald over et år at komme mig over.

Efter sidste arbejdsprøvning i 2009 fik jeg tilbagefald i over et år og har oplevet generel forværring.
Min egen læge pegede efterfølgende på en førtidspension. Det samme gjorde en neurolog, der advarede om at yderligere arbejdsprøvning kunne forværre mit helbred. Kommunens lægekonsulent advarede ligeledes mod arbejdsprøvning.

Omkring årskiftet 2010/2011 indstillede min daværende sagsbehandler til, at der blev rejst en sag om førtidspension, men kommunens visitationsteam sagde nej – det samme gjorde Socialcenteret. Begrundelsen var, at de ikke mente at behandlingsmulighederne var udtømte og at jeg heller ikke var blevet arbejdsprøvet i forhold til ethvert erhverv.
De mente, at jeg burde forsøge mig med psykiatrisk behandling og hævdede at jeg ikke havde kunnet klare de tidligere arbejdsprøvninger, fordi de var for krævende i forhold til, at jeg har problemer med bl.a. min koncentration. Derfor burde jeg arbejdsprøves i fag med enkle opgaver, der ikke stillede krav til mine kognitive evner. De pegede på job i en kantine eller på et plejehjem.

Jeg klagede over afslaget med den begrundelse, at min sygdom ikke var psykisk og at psykiatrisk behandling tidl. var forsøgt uden held. Og jeg gjorde opmærksom på, at de kognitive problemer kun var en lille del af hele symptombilledet, og når jeg hidtil ikke har kunnet klare selv stillesiddende job (uden fysisk forværring), så gav det ikke mening, at forsøge at afprøve mig i andre erhverv. Resultatet ville blive det samme, om ikke værre
Klager og partshøring blev afvist uden anden begrundelse end, at kommunen havde ret til ikke at følge lægeerklæringer, arbejdsprøvninger eller sagsbehandlers indstilling, og at der heller ikke var kommet nye oplysninger i sagen.

Klagen røg til Beskæftigelsesankenævnet, som for et par måneder siden hjemsendte sagen til kommunen med den begrundelse, at der manglede en aktuel psykiatrisk erklæring, fx fra liaisonpsykiatrisk afdeling, der udelukkede somatisering.

Jeg blev henvist til psykiater og valgte ikke at blive udredt på liaisonpsykiatrisk. Psykiateren konkluderede, at jeg ikke led af somatisering. Herefter blev jeg kaldt til møde med den nye sagsbehandler med henblik på at opdatere min ressourceprofil.
Her fremlagde hun kravet om at jeg skulle i en ny arbejdsprøvning med samme begrundelse som visitationsteamet: Jeg er ikke blevet afprøvet i ethvert erhverv.

Jeg gjorde opmærksom på, at min arbejdsevne og mit helbred allerede er rigeligt belyst og at en arbejdsprøvning er kontraindiceret, men det var hun helt afvisende over for. Hun sagde, at jeg alligevel snart skal revurderes for fjerde gang med henblik på fleksjob, og at jeg kunne miste min ledighedsydelse, hvis jeg ikke stod til rådighed for et fleksjob.

Jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre nu. Hvad gør man, når kommunen ikke respekterer lægelige advarsler om forværring? Hvordan beskytter jeg mit helbred mod yderligere forværring uden at miste ledighedsydelsen? Jeg overvejer at hyre en privat socialrådgiver eller advokat, da jeg ikke orker at kæmpe med kommunen alene mere. Jeg har af gode grunde ikke det store overskud hverken fysisk eller mentalt.