Ansøgning om pension på foreliggende grundlag?

[Stuen]

Hej alle.

Jeg er en 45 årig kvinde med diagnosen bipolar affektiv lidelse samt borderline personlighedsforstyrrelse.

Jeg har været syg siden 2005, med adskillige indlæggelser.

Blev tilkendt flex for 2-3 år siden og fik et fleksjob som jeg desværre kun kunne klare i 3 måneder, så røg jeg ned med endnu en depression. Siden da har jeg kørt i en rutsjebane med enkelte hypomanier og ellers depressioner.

Sidste sommer mente min jobkonsulent at jeg skulle sendes i aktivering, så jeg blev sendt i noget jobkursus på aof. Dette forløb kunne jeg heller ikke klare, og endte med at stoppe før tid, igen pga. depression og de problemer der følger med. Jeg døjer med at have overskud, kan ikke overskue ret meget, bliver uhyre nemt stresset, og ryger ned ved den mindste smule pres.

Jeg er tilknyttet sygehuset og har fast støtte i min distriktssygeplejerske. Hun mener der skal søges pension til mig, og mener ydermere ikke det kan nytte at sende mig ud i afklaring, da jeg sandsynligvis ikke vil kunne gennemføre, og have så mange sygedage at de alligevel ikke vil kunne afklare mig.

Min jobkonsulent er også begyndt at snakke pension, men stiller sig meget på bagbenene hvad angår afklaringsforløb, han er ret sikker på at jeg ikke kan få pension hvis jeg ikke kommer i afklaringsforløb først.
Han er ekstrem langsom, og det er bl.a. svært at få et nyt møde op at stå, fordi min distriktssygeplejerske er med som bisidder, og det er åbenbart håbløst for de to at få kigget i deres kalendere og finde en dato der kan passe dem begge.

Jeg er ret fortvivlet over at især min jobkonsulent ikke kan tage sig sammen til at få afholdt det møde, og at det så hver gang bliver skudt ud med "vi skal liiiige se....enten om der kan gøres mere medicinsk, eller om tiden bare på magisk vis kan løse det" Tiden går bare, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind over at jeg ikke ved hvad fremtiden bringer.

Jeg ved at chancen for at få pension er størst hvis det er jobkonsulenten der selv siger at det er dét der skal gøres, men tæller det ikke hvis distriktssygeplejersken mener det er førtidspension for mig?

Det skal tilføjes at alle medicinske muligheder er udtømte nu, jeg har prøvet jeg ved ikke hvor mange forskellige slags medicin, og nu er der ikke mere at prøve.

Jeg har efterhånden ikke meget tålmodighed tilbage, og tænker nu på om jeg selv skulle tage kontakt til kommunen og søge pension på det foreliggende grundlag. Er der nogen herinde der kan komme med et bud på om det mon kan lade sig gøre, ud fra det jeg har fortalt her?

På forhånd tak