Er det mig, der er noget i vejen med?

[Vanilje]

Hej hvor et fint forrum

Jeg er ny her.
Har været sygemeldt i 2½ år.
Først fordi jeg havde en "lettere" angstdiagnose, hvor min læge og jeg var enige om, at jeg godt kunne arbejde, bare ikke på fuld tid.
Men i jobcentret var de langsomme, og jeg blev først indkaldt til 1. arbejdsprøvning 7 måneder efter, at min læge havde skrevet til dem, at jeg var rask nok til jobprøvning. Der var det første år så næsten gået.
Siden er det gået ned af bakke. Jeg har fået en anden psykiatrisk diagnose oveni, da jobcentret ville have mig ordentligt udredt, og jeg har fået en gigtform, som siges kun at vare 3 - 6 måneder, og som har en "god prognose".
Gigten har nu varet i 1 år og 3 måneder, og jeg mærker intet til den gode prognose.
Jeg gik fra sygedagpenge til forlængelse af sygedagpenge til kontanthjælp, og nu lever jeg så af min realiserede (=solgte) kapitalpension, selvom jeg endnu ikke er pensionist.
Mine frustrationer er store, og det er min sorg også. Sorgen over at blive trukket igennem et efter min mening så barskt system og blive mere og mere syg af det.
Sorgen over at have vendt indvoldene ud til jeg ved ikke hvor mange sagsbehandlere og andre aktører i årevis og sorgen over....ja i hele den proces at føle mig mere og mere degraderet på alle mulige niveauer og som menneske i det hele taget...også indeni.
Jeg har en lang "opstigningsproces" at se frem til.
Jeg fik heldigvis en god uddannelse på en revalidering før jeg blev sygemeldt, men jeg fik måske ikke læst godt nok, at man i den grad ville presse mig til fuld tid efter endt udd.
Er det her system, som jeg kan se de fleste herinde på K10 kæmper med, i orden?
Jeg kunne se mig selv som en glad fleksjobber, da hele min sygeperiode startede, men fik at vide, at jeg ikke måtte have sådan nogle ("glade") ønsker. "Fleksjob var noget andre skulle visitere en til, det var ikke noget, man selv måtte ønske".
Jeg er nu i tredie jobafklaring hos kommunen selv, og kan kun se mig selv som førtidspensionist med alle de sygdomme og al den opgivenhed, der er kommet oveni.
Hvis de havde grebet sagen helt anderledes an, var jeg måske i dag en glad fleksjobber, der brugte mit fag og med kun én diagnosticeret diagnose.
Men det var fint lige at få dette her skrevet, for jeg havde helt glemt, hvor optimistisk jeg var, og hvor meget gå på mod jeg havde i begyndelsen.

Knus herfra til alle jer, der også kæmper