En pose blandet !

[SolenOgMånen]

Jeg ved ikke helt hvad emnet er, så det skriver jeg til sidst.

Det bliver en pakke blandede bolsjer.

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er "doven" eller "ikke" gider ændre mit liv.

Min personlighed forstyrrelse har gjort mig mere ensom end før jeg vidste hvorfor jeg er vandskelig person at omgås.

Jeg er blevet efterladt alene og har ingen mulighed i øjeblikket for at skaffe mig selv psykologisk hjælp.

Det gør mig ked af det af jeg har en uddannelse, men er ikke i stand til at arbejde eller bruge den p.g.a. min personligheds forstyrrelse - Sikken en spild af tid og penge !

Jeg kan genkalde mig situationer fra før i tiden hvor jeg kan se, at jeg har reageret forkert.

Jeg har ingen omgangs kreds og jeg ved hvorfor jeg ingen kontakt har til mennesker fra mit tidligere liv.

Jeg har dog lidt sporadisk kontakt over Facebook til mennesker jeg har kendt tidligere, men aldrig på det private plan.

Jeg har nogle mennesker fra tidligere jeg savner at have i mit liv og ville ønske de bare syntes lidt om mig.

Det er så svært at acceptere at jeg ikke fungere normalt især på det følelsesmæssige plan.

Det er så forbandet lang tid siden at jeg har været glad.

Jeg får det kvalmende når jeg tænker på, at jeg ikke egner mig til at være i nærheden af andre mennesker.

Jeg kan ikke gå uden for en dør uden at jeg skal se mennesker der fungerer, smiler og agerer normalt - Mest fordi jeg ville ønske jeg havde de samme evner.

Jeg fik diagnosen i 2008 og jeg troede i min naivitet at så var det lettere at få hjælp hos kommune.

Nu er det bare sådan at jeg er gift og er blevet placeret i gruppen "Gensidigt Forsørgelsespligt - Juhuu nu skal vi ingenting betale eller lave hjælpe foranstaltninger"