|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
11-02-2008, 14:53 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Vi spilder 1,2 milliarder på sygedagpenge siger Hjorten.
Vi spilder 1,2 milliarder på sygedagpenge
der er mange kommentarer til denne artikel på Nyhedsavisen. http://avisen.dk/vi-spilder-12-milli...commentmessage 10. februar 2008 Beskæftigelsesministeren vil have kommunerne til at være lige så hårde over for langtidssyge som Ishøj Kommune. Det kan spare milliarder af skattekroner. Af: Morten Skærbæk (Journalist) Nyhedsavisen. Det offentlige kunne spare ikke mindre end 1,2 milliarder kroner om året på sygedagpenge – eller hvad der svarer til 17.000 hofteoperationer – hvis kommunerne var bedre til at lære af de mest effektive for at for at forhindre, at borgerne er for længe på sygedagpenge. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der får beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at kræve handling hos de sløveste kommuner. »Det må ganske enkelt være et kæmpe wake up call for en masse af landets kommuner, at der kan spares så meget ved at få hjulpet folk tilbage i arbejde,« siger han. Landets 90 kommuner er i undersøgelsen inddelt i 11 grupper, hvori kommunerne er sammenlignelige. Hvis alle landets kommuner var lige så effektive som den mest effektive i netop deres gruppe, ville det give en besparelse på 1,2 milliarder kroner. Eksempelvis er København, Aalborg, Odense, Århus, Brøndby og Ishøj i samme gruppe. I dén gruppe er Ishøj mest effektiv, og hvis de andre kommuner i gruppen var lige så effektiv til at bringe sygefraværet – og dermed udgifterne til sygedagpenge – ned som Ishøj, så kunne alene Københavns Kommune spare 205 millioner kroner årligt. I Århus Kommune kunne der hentes 83 millioner kroner. »Det er jo forbløffende at se, at der er så mange millioner at spare, hvis de store kommuner var lige så god til arbejdet som Ishøj. Det handler om, at kommunen skal hurtigere på banen, så sygeforløbene ikke bliver unødvendigt lange,« siger Claus Hjort Frederiksen. Ishøj har strammet kursen Ishøj Kommunes borgmester Ole Bjørstorp (A) giver ministeren ret. »Men det vigtigste er at være mere kontante, når borgeren søger om forlængelse af sygedagpengeperioden ud over de maksimale 52 uger. Det er her, vi har strammet kursen, så der virkelig skal gode argumenter til, hvis pengeperioden skal forlænges. Efter 52 uger er udgangspunktet, at folk skal i arbejde eller på kontanthjælp. Det er jo ikke meningen, at folk skal være på sygedagpenge i årevis,« siger han. I Københavns Kommmune erkender den socialdemokratiske beskæftigelsesborgmester, Jakob Hougaard, problemet og erklærer sig parat til at lære af de bedste kommuner. Han henviser til, at sagsbehandlerne i Københavns kommune ifølge en undersøgelse har halvanden gange flere sager end sagsbehandlerne i andre sammenlignelige kommuner. »Derfor har vi nu i Københavns Kommune afsat ni millioner kroner ekstra om året til at ansætte flere sagsbehandlere, så vi blandt andet kan blive hurtigere til at sætte ind, når folk bliver syge,« siger han Sidst redigeret af Stella; 11-02-2008 kl. 14:58. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
SP siger FP, RP siger FP. Betyder det så ok? | 1980 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 1 | 17-12-2011 17:33 |
stop af sygedagpenge og arbejdsgiver siger snart stop! hjælp | sophieline | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 8 | 21-01-2011 06:00 |
sygedagpenge stoppes siger kommunen hjælp | dreamz786 | Din historie | 23 | 13-05-2010 18:23 |
hjorten i tv | kimmik | Politik og Samfund | 14 | 30-01-2008 14:34 |
Kommunen spilder arbejdskraft… | Trylledyr | Dit og Dat | 5 | 04-02-2007 21:26 |