jer syge med børn..et spørgsmål

[ASR]

Synes der er meget fokus på forældrenes ret og det evigt positive ved moderrollen i den her tråd. Og det er bestemt rigtigt! Mine børn er det abselut bedste i mit liv. Jeg har ingen ydre familie og min eksmand/deres far er ikke specielt deltagende i deres liv. Jeg har 2 drenge på knap 5 og 10 og en datter på 8.

Men det at vokse op med en psykisk syg mor giver dem nogle sociale konsekvenser i og med jeg skiller mig en smule ud. Der er ( heldigvis få) forældre der fravælger deres børn må lege med mine pga min sociale status. Jeg synes ikke det at være førtidspensionist er at være den bedst tænkelige rollemodel for mine børn. De er vokset op med jeg i perioder har svært ved at rumme andet end dem.

Jeg er først og fremmest mor, der er simpelthen ikke rigtigt noget til overs til at være bare mig. Men sådan håber jeg ikke de bliver som forældre når de bliver voksne, jeg håber deres liv bliver rigere og mere bredt. Men hvordan lærer jeg dem det når jeg ikke selv kan??

Det at få børn er super egoistisk og en meget følelseladet beslutning, at elske et barn er bare ikke nok! Man skal kunne rumme et barn, altid. Man skal skulle kunne udsætte sig selv.

Havde jeg før jeg havde fået børn haft en krystalkugle om hvordan mit liv ville udvikle sig er jeg seriøst i tvivl om jeg havde fået dem. Så er bare dybt taknemmelig over jeg ikke vidste det.