Er ved at give helt op :-(

[Gazellen]

Nu har jeg fulgt med på sidelinien i et stykke tid, og er nu klar til at dele min historie. Føler efterhånden jeg har brug for at dele den med nogle, der kan sætte sig ind i min situation, fordi de selv er i nogenlunde samme båd.

Det hele startede i februar 2005, hvor jeg ventede mit første barn og i den forbindelse fik bækkenløsning. Jeg begyndte til fys. og blev fuldtidsygmeldt fra job i ca. 16 uge. Troede egentlig at alt ville blive bedre efter fødslen, men det gjorde det desværre ikke!

For at gøre en laaaang historie kort, så har jeg sidenhen fået 2 børne (i 2007 og 2009) som bestemt ikke har forbedret min bækkenløsning.

Jeg har under alle graviditeter arbejdet deltid indtil fyssen har sygmeldt mig. Går til fys. hver 14 dag og har gjort det i snart 4 år uafbrudt.

Oktober 2010 starter jeg igen på job som deltidssygmeldt, da jeg stadig døjer med mange smerter i bækken og ryg. Skal lige siges jeg arbejder som socialpædagog med voksne fysisk og psykiske handicappede. Og jeg ELSKER mit job! (eller tidligere job )

Jeg bliver i december 2010 undersøgt på ortopædkirugisk amb. i Aalborg og bliver tilbudt en stivgørelse af mig bækken i højre side og evt. stivgørelse fortil ved skambenet. Men takker nej, da chancerne for mindre smerter kun er 50% og risiko for komplikationer som nervebeskadigelse er der.

Opstarten på job var utrolig hård ved mig og mine smerter begynder at brede sig til flere steder i kroppen.

Jeg starter op på Smertecenter i juni 2011, hvor de giver mig diagnosen: Kronisk kompleks smertetilsstand. Det giver lige en kort ro, for så er der jo en grund til, jeg efterhånden har ondt i det meste af min krop og ikke længere kun bækken og ryg.

Men så dum som jeg er, så søger jeg fortsat svar, for der må jo da være en "under" diagnose, som jeg kan forholde mig til og på den måde få redskaber til, at få det bedre. (Kronisk kompleks smertetilstand er for mig jo et vidt begreb). For jeg vil egentlig aller helst bare have det godt og få mit 37 timers job tilbage!

Ender hos en reumatolog i Århus i oktober 2011 som i første omgang mener jeg har gigt i bækkenledet, men det kan ikke ses på den scanning, jeg får foretaget. Han "trøster" mig med, at der kan gå op til 5-6 år før, det kan ses på scanning, men hva kan jeg bruge det til?

Så nu er jeg nok endnu mere forvirret end jeg nogensinde har været! Og i mellemtiden er jeg blevet fyrret fra mit elskede job og står tæt på dagpengestop.

Skal snart til samtale med sagsbehandler igen. Har bedt om ny arbejdsprøvning, da hun afbrød min sidste, fordi der ikke var fremskridt nok. Men tror ikke hun går med til det? (kom op på 15 timer om ugen i den sidste).

Har fået den mest berygtede lægekonsulent i DK, som mener jeg bare skal have et nyt job(hun har dog kun set papire fra min egen læge og ortopædkirugeren - som begge i øvrigt siger fleksjob). Håber på det ændre sig, når hun har set på papirerne fra smertecenteret, hvor jeg stadig går til psykolog.

Så min status lige nu er helt i kul kælderen (og så midt i julen,øv!) Jeg er total forvirret over ham reumatologen i Århus og ked af at han ikke kan/vil hjælpe mig! Og hvem skal man tro på? Reumatologen fra smertecenteret som lavede en grundig undersøgelse eller reumatologen fra Århus som hurtig låste sig fast på mine bækken problemer? Jeg ved jo godt hvem lægekonsulenten vælger....

Og det der sådan virkelig er gået op for mig nu er, at jeg formegentlig skal leve med alle mine daglige smerter, og de psykiske konsekvenser de har for mig, resten af mig liv! Så ligemeget hvad lægekonsulenter og sagsbehandlere kommer frem til, så hjælper det jo ikke på det faktum, at jeg HAR SÅ FORBANDET ONDT!

Hvis det ikke var for min dejlige mand og mine 3 skønne piger, så var mit liv virkelig ikke værd at leve! Det måske hårde ord, men det er der, hvor jeg er lige nu, og hvordan kommer man så videre derfra????