23-01-2008, 20:08
|
#1
|
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Styrke: 31
|
Minister vil tale med KL om retssikkerhed
Nu vil ministeren tale med KL for at sikre, at retssikkerhedsloven overholdes.
Citat:
Under henvisning til Folketingets brev af 11. september 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 6030, stillet af René Skau Björnsson (S).
Spørgsmål nr. S 6030:
”Vil ministeren kommentere lederen "De svageste bliver mest snydt" i Muskelkraft nr. 2007/4 af Muskelsvindfondens formand, Evald Krog, samt indhente en redegørelse fra Århus Kommune om, hvorledes kommunen vil sikre, at også personer uden samme gennemslagskraft i pressen som Evald Krog modtager de ydelser, som de efter lovgivningen er berettiget til?”
Svar:
Det følger af lovgivningen, at hvis en borger ikke har fået den hjælp, som pågældende mener at have ret til, kan borgeren påklage sin sag i det administrative klagesystem. Når klageinstanserne behandler den indholdsmæssige del af sagen, er de samtidig forpligtede til at efterprøve, om de processuelle regler i forbindelse med sagsbehandlingen er overholdt, herunder den forvaltningsretlige begrundelsespligt og pligten til at bedømme en sag i forhold til alle relevante hjælpemuligheder indenfor den sociale lovgivning.
På denne baggrund er det min opfattelse, at retten til at få efterprøvet en afgørelse fra kommunen i det administrative klagesystem sikrer, at også mindre ressourcestærke borgere får de ydelser, som de efter loven er berettiget til.
Problematikken omkring de mindre ressourcestærke borgeres retssikkerhed, herunder også denne gruppes brug af klagesystemet, rejses ofte også via det arbejde, som Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet udfører.
For at øge de mindre ressourcestærke borgeres retssikkerhed vil jeg derfor tage kontakt til Kommunernes Landsforening med henblik på en generel drøftelse af, hvorledes kendskabet til lovgivningens retssikkerhedsgarantier og det administrative klagesystem kan styrkes.
Karen Jespersen
|
www.ft.dk
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
|
|
|