En ny bruger siger hej..!

[smed55]

Jeg er en mand på 55 år, som så mange andre på min alder godt og grundigt slidt i stykker...

Jeg har været rørsmed siden 1974 - i Oktober 2006 blev det efterhånden til flere dage på ryggen end på jobbet - Sygemeldt, afskediget (helt efter reglerne)

Modtager herefter sygedagpenge - indkaldes til samtale efter et års tid, lægeattester, undersøgelser osv.osv..

Sendes via 'private aktører' i diverse arbejdsprøvninger, der udfærdiges profiler og evalueres på livet løs.. -

Ingen reaktion fra JC's side i flere måneder -

Sendes på 'kursus' ved en NY 'privat aktør' - Markmann - her lærer jeg at klippe og klistre - finder ud af at jeg er en papegøje - laver yoga og drikker en del cacao..

Efter dette 7-ugers 'kursus' - får jeg guddødemig lov til at gennemføre det samme forløb EEN GANG TIL i 7 uger mere - samme sted, samme pensum..

Flere arbejdsprøvninger følger - selvfølgelig på stærkt reduceret tid da jeg efterhånden hverken kan kravle eller gå..

Jobcenter forholder sig naturligvis passivt i de mellemliggende perioder - et par enkelte tlf opringninger hver 3-5 måned....

Januar 2010 bliver jeg lam i det ene ben, og bliver så omsider MR-scannet, bliver herefter HASTE-opereret for adskillige discusprolaps, spinal stenose mm. - får stivgjort adskillige led i ryggen med skruer, skinner og beslag osv..

Efter 3 md. genoptræning bliver jeg jaget i en ny prøvning - denne gang kalder man det 'for-revalidering'..

Det viser sig hurtigt at det er et godt sted jeg er havnet - alle er glade - jeg kan yde i snit 8-9 timer om ugen med let kontorarbejde - inden for min oprindelige håndværksbranche..

Efter 3 måneder slutter dette forløb og igen er der larmende tavshed fra JC i et halvt års tid...

Oktober 2010 bliver jeg indkaldt og man meddeler mig at mine ydelser ophører imens min sag behandles - da jeg er gift kan min hustru jo sagtens forsørge mig...

Man meddeler mig dog at jeg er velkommen til at arbejde nogle FÅ timer om ugen - hvis jeg kan finde noget at lave - dette 'vil ikke blive brugt imod mig', som de udtaler det i JC, Musvågevej..

Januar 2011 afleveres generel helbredsattest plus en attest fra kirurgen som opererede min ryg samt en udtalelse fra en 3. spec.læge vedr. noget gigt andre steder i kroppen, skuldre, knæ, fingre mm..

Så udbeder man sig fra JC en 'sidste, kort arbejdsprøvning' så min sag kan (færdig)behandles - 5 uger på Københavns Bycykelværksted..

Her ryster man faktisk på hovedet af at jeg sendes derhen i min tilstand, men jeg gennemfører forløbet i et par timer om dagen..


I progressionsrapporten herfra skriver man bla.a.:

'Set på de samlede resourser og barriere vil det være svært at matche borgeren til konkrete jobfunktioner samt at honorere kravene på arbejdsmarkedet'

Såvel den generelle helbredsattest som speciallægeerklæringen udtaler at der ikke er yderligere muligheder for operationer eller muligheder for bedring af min opererede ryg - kun permanent smertedækning med medicin kan tilbydes.

Status idag er, at jeg ikke har haft nogen indtægt eller ydelser siden Oktober 2010 - er smerteplaget 24/7 og naturligvis forlængst blevet afhængig af Ketogan - og det der er værre..

Sagsbehandler ignorerer fuldstændigt diverse udtalelser, attester og rapporter, vil ikke indstille til flex eller fp... - næh, nu mener han at jeg skal henvises til Smerteklinik - så kan jeg sikkert lære at 'bearbejde' mine smerter, som han siger...

Jeg ser mere dette som endnu et forsøg på at forhale en udredning af mig... - og det lykkes åbenbart og har ikke hørt fra JC siden starten af September...

Jeg har skrevet til Borgerrådgiveren og klaget over den - nu mere end FEM år lange sagsbehandling - afventer svar herfra..

Ved altså ikke om jeg er købt eller solgt, betaler STADIG 1200,- pr måned til fagforening, a-kasse og efterlønsordning - uagtet at jeg hverken kan få det ene eller andet alligevel...

Vi lever af konens løn som sosu, har efterhånden brugt alle reserver...

Jeg ved snart ikke mit levende råd - det er kropumuligt at få nogen i tale i 'systemet' -

- jeg føler mig ærligt talt en smule r@vrendt - nok mest fordi jeg var så naiv at tro at man som diagnostiseret nedslidt kunne blive hjulpet videre i dette samfund....

- nå, det var så min historie - det er altså svært at fortælle sådan noget kort...

Jeg vil nu gennemlæse de mange relevante ting her på siderne - og måske få gode råd og støtte - og måske endda få en god løsning på hele historien til sidst..!?

Tak for jeres tid - vi tales ved herinde... ik?


Venligst, smed55