Hvad skal jeg gøre?

[Fib-Spurven]

Hej Jasmina!

Jeg har været sygemeldt med stress i et år, og snart 2 måneder har jeg nu været tilbage i arbejde med 25 % af fuld tid samt mange skånehensyn. Stresspåvirkningen har været langvaring, og jeg mistænker den for at have udløst - eller i det mindste have været medvirkende årsag - til fibromyalgi.

Jeg har netop også store problemer med at sige fra, men da jeg blev sygemeldt begyndte jeg hos en stress- og smertepsykolog, og gennem vores samtaler har jeg til en begyndelse netop fået set sammenhængen mellem det menneske, jeg er, og den måde jeg tackler livets udfordringer på. Jeg har i den grad brug for at lære at sige fra, men det er ikke alle mennesker, der bare uden videre kan lære sig selv det. Jeg har i hvert tilfælde meget svært ved det. Derfor fortsætter jeg hos stress- og smertepsykologen - jeg har endnu rigtig meget at lære.

Det jeg egentlig ville sige er, at det ikke nytter noget, at du banker dig selv i hovedet med sætninger som "jeg er ikke god nok til at sige fra" og "nu skal jeg også se at få lært at sige fra" - for det giver dig bare skyldfølelses over, at du ikke kan det, og det giver dig endnu mere stress. Måske skal du netop finde hjælp til at komme videre, finde en person, som stille og roligt kan hjælpe dig til små sejre ved at stå bag dig og støtte dig i den lange og svære kamp, det er at lære at sige fra og sætte grænser?

Nej, jeg er ikke rask endnu, langt fra, og med fibromyalgi som fast følgesvend resten af livet, må jeg også se i øjnene, at jeg er blevet meget, meget stressfølsom. Noget, som jeg både må arbejde med, og også se, om jeg kan finde en plads på arbejdsmarkedet med. Som det er lige nu, trives jeg bedst, hvis jeg kan arbejde alene, hjemme, i fuldstændig ro - svært, når jeg har et udadvendt job, hvor det forventes, at jeg kan være der for alle slags mennesker. Men med den rette hjælp håber jeg at komme videre, men hvor langt jeg kan komme, tør jeg ikke spå om.

Knus til dig
fra
Fib-Spurven.