hjælp en fortabt.. :-/

[Guldfax]

bliver simpelthen nød til at høre om jeg ikke giver systemet en chance eller det er systemet der ikke giver mig en chance..

har haft en hård opvækst hjemme, tvangsfjernet i 9 klasse hvor jeg gik på druk i en 2-3 år, har været uhledig med mine kærester og ikke helt haft heldet med mig gennem livet..

jeg blev sygemeldt feb 10 - kom på sygedagpenge og endt på kontanthjælp her i starten af 11..
jeg havde et stressende arbejde som sammen med en spontan abort, efter 1 år på at prøve at blive gravid, blev for meget for mig..
jeg har fået konstateret en del sygdomme under min sygemelding:
fibromyalgi, psoreasis-gigt (i muskel/scenehæftere),
En psykiater har konstateret: svær depression og svær PTSD - med store socialangst problemer..

min læge har henvist mig til psykiatrisk afdeling i randers hvor jeg 1 x ugentlig er til samtale ved en sygeplejeske (støttende terapi), hun begynder at snakke gruppe terapi og de har henvist mig til det selvom jeg har gjort opmærksom på at jeg ikke kan være i et aflukket rum med 7 andre syge og 2 terapeuter - det er simpelthen for mange mennesker til mig og så er jeg ikke go til at snakke med andre ansigt til ansigt..

jeg får valdoxan og noritren, har efter lang tids kamp med kun noritren fået valdoxan tilbage.. noritren har ingen virkning på mig og det har de erkendt men de mener stadig jeg skal have det..

jeg har meget svært ved at komme op, i bad, få ryddet op, huske at spise - ja alt det alm mennesker gør uden at tænke over det, det er en kamp for mig..

psykiateren gjorde meget opmærksom på at jeg skulle have faste rammer, ikke presses og undgå større ændringer i hverdagen..

nu er jeg så, så uheldig at vores hus er blevet ransaget og min kæreste gennem 4 år er varetægts fængslet.. dagen efter ringer jeg til lægen og siger at jeg har brug for hjælp da min verden er væltet og jeg ikke kommer til at klare det.. han gør opmærksom på jeg skal ringe på psyk.afd og det gør jeg så.. hun ringer tilbage dagen efter.. da vi så snakker fortæller jeg hende at mit hoved ikke kan rumme det og at jeg er begyndt at drikke igen.. og at alt jeg spiser kommer op igen.. og at jeg har isoleret mit med nedtrukkede gardiner og papir for vinduerne.. hun siger jeg må tage nogen af de resperidon jeg har til at ligge, også selvom de ikke har virket de 2 andre gange jeg har fået dem hvor jeg er stoppet efter 5 dage fordi der ingen bedring var.. men andet kan hun ikke gøre for hun er der ikke den næste uge til 1,5 men hun vil ligge en besked til lægen der har min sag.. men han har ikke ringe 2 dage efter..
så blir det for meget, jeg stoppede med at tage mine piller og begyndte at drikke igen - så er der lidt mere ro i mit hoved og jeg kan køre ned til et fælles vennepar og spise lidt aftensmad hver dag, så kommer jeg hjem og drikker mig i søvn og så er jeg ædru næste aften.. sådan har det kørt i næsten 1,5 uge nu.. mit medicin hjælper mig ikke men kan ikke drikke når jeg tar det..

jeg havde gjort opmærksom på min tillid til systemet var næsten ikke eksisterende, og at hvis jeg bad om hjælp var det vigtigt jeg fik det ellers bad jeg ikk om det igen.. og nu har jeg egentlig ikke lyst til at møde op igen, sys egentlig de har fået chancer nok og jeg har bestemt ikke fået det bedre det sidste halve år jeg har gået derinde..

har 2 ting der holder mig nogenlunde oppe i hverdagen manden, men han er her jo ikke.. og så min hest - men fordi manden sidder inde har jeg været nød til at sælge ham fordi jeg ikke har råd til at have ham.. jeg har en hund som så hjælper mig til at indse jeg skal blive i den her ****e verden - men det hjælper bare ikke mit hoved..

Er jeg bare ikke tålmodig nok eller hva..??