|
Fremtiden for fleksjob og førtidspension Her vil vi debattere og skrive nyt om den nye førtidsepensionsreform som pt er under opsejling |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
02-09-2011, 18:05 | #1 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 07-05 2010
Indlæg: 141
Styrke: 15 |
Derfor får Enhedslisten min stemme
Respekt for fleksjobbere og førtidspensionister
- Nej til fleksjob-forringelser - Flere job til mennesker med handicap - Førtidspension skal være til at leve af - Førtidspensionsbevis frem for midlertidig pension - Stop satspuljetyveriet VK-regeringen vil reformere førtidspension og fleksjob, så det bliver sværere at komme på ordningerne og sværere at leve af dem. Flere af de øvrige partier har nikket bifaldende fra sidelinjen, selvom almindelige jobs i mange tilfælde ikke er et reelt alternativ. De har tilsyneladende glemt, at betingelsen for at få førtidspension eller fleksjob er, at man har varigt nedsat arbejdsevne på grund af en kronisk sygdom eller et handicap. Adgangen til de to ordninger er på ingen måde det tag-selv-bord, som VK-regeringen fremstillet det som. Og handicap kan hverken kureres med pisk eller gulerod. Enhedslisten opfatter derfor reformforslagene som en knytnæve i hovedet på borgere med handicap, der vil blive fattigere og mere ekskluderet fra arbejdslivet. Det vil vi aldrig lægge stemmer til. I stedet vil vi arbejde for flere fleksjob, bedre førtidspension og reel beskæftigelsespolitik for borgere med handicap. Nej til fleksjob-forringelser Enhedslisten har som eneste parti i Folketinget fra starten afvist den fleksjobreform, som reelt består af lutter forringelser. Enhedslisten vil hellere styrke en unik ordning, der er manges eneste mulighed for at få tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. VK-regeringen vil sænke fleksjobbernes løn for at få dem til at arbejde mere. Enhedslisten mener derimod, at det er afgørende, fleksjobbere får løn og arbejdsvilkår efter deres overenskomst. Dels ønsker vi ikke, at fleksjobbere skal trykke lønnen for deres fagområde ned. Men først og fremmest vil vi ikke acceptere, at de får en lønnedgang på flere tusind kroner, der let kan knække en almindelig familieøkonomi. For fleksjobbere kan ikke bare ”tage sig sammen”, som VK-regeringen antyder. De arbejder allerede alt, hvad de kan. Vi afviser også planerne om at gøre fleksjob midlertidige for alle under 40 år og tvinge arbejdsgiverne til at afholde løbende samtaler med fleksjobberne med henblik på at ”øge deres arbejdsevne”. Man får kun et fleksjob, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan øges. Sådanne samtaler vil altså blot betyde bøvl for arbejdsgiverne og ydmygelse for fleksjobberen. Og de midlertidige fleksjobbevillinger vil gøre arbejdslivet evigt usikkert for fleksjobberne. Den stressfaktor alene vil i længden gøre de fleste uarbejdsdygtige, handicap eller ej. Flere job til mennesker med handicap Mens VK-regeringens reformpisk i bedste fald vil drive fleksjobbere og førtidspensionister over på kontanthjælp, vil Enhedslisten hellere lave reel beskæftigelsespolitik for mennesker med handicap. Fleksjob er en fremragende mulighed – der er bare for få af dem. Allerede nu venter 10.000 på ét, og mange strander på ledighedsydelse i årevis. Derfor er det afgørende, at vi får oprettet flere fleksjob. Enhedslisten mener først og fremmest, at den offentlige sektor skal tage ansvar for at oprette langt flere fleksjob i egne rækker. Desuden kunne man se på muligheden for, at det offentlige i sine kontrakter med diverse firmaer indfører sociale klausuler om, at de skal have ansatte med handicap. Endelig skal det gøres langt mindre bureaukratisk at have fleksjobbere ansat, hvilket bl.a. indebærer at slække på den meningsløse kontrol af, at varige handicap og kroniske sygdomme sjovt nok ikke pludselig er gået over af sig selv. Ligesom det for personen med nedsat arbejdsevne skal være en lettere og mindre ydmygende proces at blive tilkendt fleksjob. Hvad enten målet er et fleksjob eller ordinær beskæftigelse, så er det afgørende, at jobcentrenes ansatte er rustet til at hjælpe lige præcis borgere med handicap videre. På nuværende tidspunkt findes der kun ganske få jobkonsulenter rundt omkring, som er specialiserede i dette område. Dem skal vi have uddannet mange flere af. Og så skal vi sikre, at de kan bruge deres arbejdstid på rent faktisk at hjælpe borgerne og arbejdsgiverne med at skabe de rigtige rammer for gode fleksjob frem for på meningsløs kontrol og bureaukrati. Førtidspension skal være til at leve af Førtidspension skal være til at leve af, ikke bare til at overleve af. Førtidspensionister skal kunne føre en værdig tilværelse, hvor det også er muligt at gå i biografen engang i mellem, uden økonomien vælter. Man er jo ikke selv skyld i, at man på grund af sygdom eller handicap er ude af stand til at arbejde. Derfor tager Enhedslisten skarpt afstand fra VK-regeringen ønske om, at førtidspension for folk under 40 år skal udmåles på baggrund af den sociale ydelse, borgeren kom fra. I mange tilfælde vil det være kontanthjælp, som for borgere under 25 år er særligt lav (denne aldersdiskriminerende regel arbejder Enhedslisten i øvrigt også på at få fjernet). På den måde vil et ungt menneske risikere at skulle leve af nærmest ingenting i op til 22 år. Det er urimeligt og særligt vanvittigt, når man tænker på, at satserne for førtidspensionen blev ændret tilbage i 2003, netop fordi den gamle pension for mange ikke var til at leve af. I Enhedslisten vil vi sikre, at førtidspensionen følger den almindelige løn- og prisudvikling. Det skal være slut med at stjæle en slat til satspuljen hvert eneste år. Og de mange på den gamle førtidspensionsordning skal have ret til at komme over på den nye, hvis de ønsker det, og hvis en konkret beregning viser, at de ikke vil tabe på det. Førtidspensionsbevis frem for midlertidig pension VK-regeringen har foreslået at gøre førtidspension midlertidig for alle under 40 år og erstatte den med 5-årige udviklingsforløb, der skal sigte mod at få folk i arbejde. Det er Enhedslisten imod. Udviklingsforløb kan for nogle være en udmærket idé, men det forudsætter to ting. For det første at der er sat tilstrækkeligt med midler af til dem. Den økonomi, regeringens forslag bygger på, vil snarere føre til den type discount forløb, vi kender fra aktiveringscirkusset. For det andet at udviklingsforløbene er et tilbud, ikke en påtvunget universalløsning. Når det drejer sig om omfattende og måske fremadskridende handicap, så er det urimeligt, at borgeren skal bruge sine få kræfter på udviklingsforløb, der åbenlyst aldrig vil føre til job. Og i forhold til unge med psykiske lidelser vil truslen om at miste sit forsørgelsesgrundlag kun medføre stress, der gør det så meget sværere at komme på fode. I stedet vil Enhedslisten hellere indføre et førtidspensionsbevis. Det skal give dem, der har lysten og overskuddet, mulighed for prøve kræfter med et arbejde vel vidende, at hvis det ikke går, kan de trygt vende tilbage til pensionen uden ny ansøgning, arbejdsprøvning mv. Stop satspuljetyveriet Enhedslisten vil sætte en stopper for det satspuljetyveri, der hvert år øger uligheden ved at gøre løngabet større mellem bl.a. førtidspensionister og resten af samfundet. Satspuljeordningen har siden indførelsen i 1990 været en dyr fornøjelse for dem, der i forvejen ikke har for meget at leve af. Finansieringen finder sted ved, at man undlader at løn- og prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud. For en førtidspensionist betød det 2009 i et tab på 6.228 kr. Det er grunden til, at mens satspuljepartierne hvert år praler af puljens gode formål, så er Enhedslisten det eneste parti, som klart siger fra. Vi mener, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, ikke dem med de laveste indkomster. For Enhedslisten er et vigtigt krav til en ny regering derfor, at satspuljetyveriet stoppes. De mange gode projekter og indsatser, der i dag finansieres over satspuljen, skal i stedet på finansloven og finansieres over skatten. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Derfor er Johnny for syg til sygedagpenge | Webmaster | K10 Nyheder | 0 | 04-09-2012 06:10 |
Dér røg min stemme til S-SF!!! | logikeren | Politik og Samfund | 10 | 12-01-2011 03:26 |
Nåeh, derfor... | PiaL | Politik og Samfund | 2 | 09-12-2010 23:16 |
Ny matchmodel ,, sådan og derfor | maybeline2you | Et godt link! | 0 | 08-09-2010 22:14 |