Hjælp, hvad skal jeg nu?!

[PutteHundested]

Hej K10.

Jeg er en pige på 26 år, som har haft en svær barndom, præget af psykisk terror, misbrug, incest, og meget andet. Jeg blev alt for tidligt voksen, flyttede hjemmefra som 14 årig, og har siden klaret mig selv. Jeg har ingen kontakt med min familie overhovedet.

Jeg klarede mig selv de første mange år, job og så videre det hele fungerede bare. Jeg har dog skiftet bopæl, og vennekreds mange gange, fordi jeg har svært ved at have et forhold til andre mennesker. Ingen af disse vennekredse har nogen sinde mødt hinanden, man kan vel sige at jeg skifter personlighed for hver gang.

Nå men for 3 år siden, gik jeg ned med stress, og depression. Jeg vågnede op en fredag morgen og kunne ikke huske hvem jeg var, hvad jeg hed, hvor gammel jeg var eller noget som helst. Har aldrig oplevet noget så skræmmende. Mandag morgen blev jeg sygemeldt, 3 måneder senere blev jeg fyret.

Siden da har jeg kæmpet og kæmpet, jeg kører på overlevelses instinkterne konstant, og gang på gang falder jeg ned i det sorte hul igen. Jeg har gået til psykolog, psykoterapeut, psykiater, men er aldrig blevet 100% udredt, andet end de diagnoser som de mener at jeg har, stress, angst, ocd, kontrolfreak, depression, manidepresiv.. Jeg mener selv at jeg har en personlighedsforstyrrelse..

Mit problem er at jeg ikke får den hjælp jeg har brug for, kommunen svigter gang på gang, alene i ÅR har jeg haft 5 forskellige sagsbehandlere, og ikke en eneste af dem har overholdt hvad de har lovet. Seneste møde, handlede om at jeg skulle have hjælp af voksenrådgivningen.

Jeg har en kæreste, gennem 5½ år, men ellers har jeg absolut ingen som kan hjælpe mig.

Siden januar, har jeg været i praktik 10 timer om ugen, jeg får kontanthjælp, kommunen bliver ved at presse på for at jeg skal få flere timer, men lige så snart jeg kommer op på 15 timer så siger min krop fra. De sidste 5 uger har jeg været syg 4 gange, simpelthen fordi jeg er stresset.
Kommunen er ikke til at snakke med, jeg har flere gange spurgt mht til flexjob, eller andre muligheder, men de siger nej. De mener at jeg ikke er syg nok, fordi jeg HAR været fuld funktionsdygtig på arbejdsmarkedet, og det mener de at jeg nok skal komme igen. Det håber jeg da også, men det er bare ikke inden for det næste år, eller mere.

Jeg har prøvet at læse side op og side ned, med regler vedr flexjob, men jeg kan ikke koncentrere mig mere end 10 sekunder af gangen, så derfor er det meget svært for mig at sætte mig ind i det her. Måske er der en anden mulighed der er bedre?

Er der nogen af jer, som kunne råde mig til hvad jeg skal gøre, evt komme med nogle regler for hvad jeg må og kan og har krav på?!
Jeg føler at kommunen bare holder mig hen, de er bedøvende ligeglade med mig, svarer ikke på mine mails, og de gør INTET for mig.

Jeg er så utrolig træt hele tiden, og mit hjem ligner en sprunget bombe, fordi jeg kan ikke overskue både 10 timer om ugen på job, + alle de daglige gøremål herhjemme. Jeg har ikke nogen korttidshukommelse, glemmer faktisk alt hvad der ikke har med jobbet at gøre, fordi alt min energi går på det. Regningerne blir ikke betalt, jeg orker ikke at lave mad til os, og jeg magter faktisk ingenting.

Det sørgelige er, at jeg ikke engang magter at gå i bad, jeg sidder bare og kigger ud i luften. Hver dag når jeg har været på arbejde 2-3 timer, sover jeg middagslur i lige så mange timer. Resten af tiden går med at blive mentalt klar til at gå på arbejde næste dag. Mine weekender går med at falde ned oven på en stresset uge, (hvem blir stresset af 10 timer på arbejde?) og med at samle mig selv op fra gulvet, fordi kroppen bare ikke kan klare mere.

Men når jeg prøver at forklare kommunen dette, så siger det at det bare er en periode, og at jeg nok skal klare det. Okey, nu har jeg været i job siden januar, før det var jeg 8 måneder et andet sted, samme antal timer, samme arbejde, der blev jeg så fyret fra da de ikke længere fik løntilskud til mig...

Hallo ?! jeg er 26 år, hvad har jeg gjort siden jeg har fortjent det her? Sikke et velfærdssamfund vi lever i!!

Hjælp en meget fortvivlet person, som overhovedet ikke kan finde hovede eller hale i noget som helst mere... )=

Camilla