Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 18
|
Forlængelse af SDP, når ordinært arbejde er udelukket
Fra Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 marts 2011:
Citat:
Ny regel i sygedagpengeloven giver mulighed for, at borgere kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, men reglen gælder kun når kommunen har konstateret, at det er udelukket, at borgeren kan få ordinært arbejde.
Ressourceprofilen er afgørende
Ankestyrelsen har i en række afgørelser fastlagt rammerne for en ny bestemmelse i sygedagpengeloven, der giver mulighed for en forlængelse af sygedagpengene ud over varighedsbegrænsningen på 52 uger.
Forlængelsen efter den nye bestemmelse kræver, at kommunen i ressourceprofilen har fastslået, at den pågældende borger ikke længere har mulighed for at opretholde et ordinært arbejde.
Det afgørende er altså hvad den opdaterede ressourceprofil siger. Sagerne forventes derfor at ende med fleksjob eller førtidspension. På forlængelsestidspunktet er det bare ikke afklaret, hvilken af de to det bliver.
Sygedagpengelovens § 27, stk.1, nr. 4
Efter bestemmelsen træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen, når den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger.
Ankestyrelsen har med afgørelserne uddybet, hvad der forstås ved formuleringen at det ”ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension”.
Ankestyrelsen har fortolket bestemmelsen således, at det afgørende er, at kommunen ved anvendelse af arbejdsevnemetoden har fundet, at ordinært arbejde er udelukket.
Ifølge lovbemærkningerne har bestemmelsen et snævert anvendelsesområde. Beskæftigelsesministeriet regner således med, at kun cirka 500 personer årligt vil være omfattet af bestemmelsen.
Ingen borger bør være i ingenmandsland
Det er allerede et krav til sagsbehandlingen forud for standsning af sygedagpenge, at der ved anvendelse af arbejdsevnemetoden er taget stilling til, om der er grundlag for at tilkende fleksjob eller førtidspension.
Hvis en sag er behandlet korrekt, betyder dette, at der normalt ikke kan være tale om en afklaret situation i forhold til, at det ordinære arbejdsmarked er udelukket, og samtidig være usikkert, om borgeren har ret til enten fleksjob eller pension.
Den ny bestemmelse angår den situation, at kommunen har konstateret, at borgeren ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked men endnu ikke har afklaret, enten om borgeren kan bestride et fleksjob eller er berettiget til pension.
Det er en forudsætning, at den nødvendige afklaring sker inden for de 26 uger, som bestemmelsen giver kommunen mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden med.
De nye afgørelser fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har offentliggjort 3 sager om den nye bestemmelse. I en af sagerne var betingelserne for forlængelse opfyldt.
|
Se disse på flg. link: http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Nyt_f..._17.pdf#page=2
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
|