Kursus i sundhed hvor du bliver syg

[gunvor]

Information.dk bringer denne artikel tors. d. 23. juni 2011 m. flg. overskrift:

Kursus i sundhed forværrede kvindes angst

Artiklen er et rigtigt godt eks. på, hvordan jeg tidl. herinde har plæderet for Arbejdsevnemetoden hjælper til at fastholde den nuværende diskurs ang. SDP-modtagere, nemlig at barrierer/udfordringer er til for at overvindes. Sidste delsætning: ”at barrierer/udfordringer er til for at overvindes” er der næppe nogen der vil bestride, og ej heller i retorikkens navn, men man vil netop inden for argumentationsteori kunne anfægte, at overfører denne form for logisk slutning til at gælde alle syge mennesker. I det vi (nogle af os i DK) ved, at ikke al sygdom kan overvindes. Noget må man bare lære at leve med. På bedste el. værste beskub. Pt. er taler de politiske vinde for værste beskub. Hvilket denne artikel eks. via dette kursus, hvor du ”bare” skal overvinde din angst, og lægen ikke kan se noget problem i det, fordi de har andre jo gjort.

På den måde personliggør man sygdom, og dermed ansvaret for om du bliver rask, selv om vi, er nogle der ved, at sygdom rammer i flæng, og nogle gange i alvorlig grad og i uanede mængder. Men hvorfor kan denne diskurs så fastholdes: fordi det er jo rart for dem, der er raske at have en tyrkertro på, at sygdom ikke rammer i flæng, for så havner de ikke i moradset, de går fri, og slipper for at opleve, hvad mange herinde desværre må føle på deres krop/sind oven i deres sygdom.

Og glemmes skal ikke de mange firmaer, der kan drive profit i store mængder på denne diskurs, hvilket omtalte: Sundhedsfremmekursus på Center For Arbejdsfastholdelse (CAF) er et godt eks. på, hvor afdelingslæge Anne Grete Claudi forsvarer virksomhedens kursus med flg.:

”»Nogle gange er det vigtigt at mærke f.eks. angst og blive bevidst om de tanker, der dukker op samtidig, så man kan lære at kontrollere dem,« siger Anne Grete Claudi.
»Det mener jeg ikke, der er noget forgjort i, for så kan man lære at arbejde med det,« siger hun.”

Det mener dog en langt rk. faglige velfunderet folk på netop området:

”»Det er en gammel psykoterapeutisk misforståelse, at man skal igennem en masse dårligt for at få det godt. Nogle mennesker kan ikke tåle psykoterapi,« siger..”

Raben Rosenberg

”Også psykolog Lene Kaslov, kritiserer, at CAF ikke greb ind og stoppede forløbet.
»Når en angstpatient bliver sat til at lave mindfulness endda alene derhjemme og personen gør opmærksom på, at hun får det dårligt, mener jeg, det er uetisk ikke at tilknytte en psykolog, der kan holde øje med personen under øvelserne,« siger Lene Kaslov.”

Og til slut:

”CAF skal ifølge Sundhedsstyrelsen derfor ikke leve op til autorisationslovens krav om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
»Det falder således uden for Sundhedsstyrelsens tilsyn, selv om der er autoriserede sundhedspersoner indblandet«, skriver overlæge Anne Mette Dons, chef for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen i en mail til Information.
Professor Peter Elsass vurderer imidlertid, at det i denne type situationer hverken kan være en undskyldning, at kursusdeltagerne ifølge kursusudbyderen medvirker frivilligt, eller at kursusudbyderen undlader at bruge ordet behandling og i stedet beskriver kurset som »personlig udvikling«, der hjælper kursusdeltagerne med at komme »i psykisk god form«.
»Tilbyder en professionel en ydelse til en lægmand, opstår der et afhængighedsforhold. Det er ikke en ligestillet relation, for folk er ikke frie, når de søger hjælp og behandling,« siger Peter Elsass.”

Mit retoriske spørgsmål er så, arbejder de mon mest for kommunen, der betaler et kursus for at fremme menneskers arbejdsevne el. i sundhedens tegn for at fremme en syg borgers hele livssituation, læs artiklen og afgør selv, men

”Ifølge CAF’s kursusmateriale udvikler kursusdeltagerne på sundhedskurset »redskaber til fremme af sundhed og arbejdsevne”

Kilde: http://www.information.dk/271786

Mange hilsner

Gunvor