07-11-2007, 12:26
|
#1
|
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Styrke: 32
|
Hvis SF skulle bestemme over førtidspension
Citat:
Forside Nyheder Pressemeddelelser 2007
SF: Reglerne for førtidspension er for stramme
SF vil begrænse antallet af fremtidige førtidspensionister ved en effektiv forebyggelse. I modsætning til regeringen, der har forsøgt at begrænse tilvæksten af førtidspensionister ved at stramme reglerne.
Af: Anne Baastrup, MF, SF's handicapordfører 06.11.07
Forebyggelsen kræver indsatser over en bred front fra bedre psykologhjælp på ungdomsuddannelser til op imod 20 procent nedsat tid med fuld løn og pensionsindbetaling for alle, der er i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet, og i høj grad også forbedringer af arbejdsmiljøet og forebyggelse af nedslidning og stress.
Det er et af forslagene i et nyt handicappolitisk udspil fra SF. En ny undersøgelse fra Beskæftigelsesankenævnet i Nordjylland viser, at det ikke hjælper at presse syge mennesker til at arbejde. I stedet for at få en førtidspension kommer folk til at gå flere år i usikkerhed på den lave ledighedsydelse. Det ødelægger familier, gør mange mere syge og skaffer ikke en eneste i arbejde.
De 300.000 nuværende førtidspensionister og nye, der kommer til skal i stedet have mulighed for at påtage sig et arbejde, hvis de ønsker det. I den forbindelse skal der være pligt til at tilbyde dem revalidering og opkvalificering, der kompenserer for det tab af færdigheder, der er sket, mens de har været borte fra arbejdet. Tilbuddet skal gives hvert tredje år. Førtidspensionen skal ikke berøres, før det i praksis har vist sig, at de faktisk er i stand til at klare sig selv uden pension.
SF foreslår også at afvikle den uholdbare situation med to sæt regler for førtidspension, der nu har eksisteret i 5 år. En afvikling, der skaber mere overskuelighed og fjerner overflødigt bureaukrati. Alle førtidspensionister efter de gamle regler skal umiddelbart have mulighed for at vælge overførsel til de nye regler. Lidt efter lidt skal de øvrige førtidspensionister efter gamle regler overføres til nye regler, uden at de påføres forringelser. Derfor skal der indføres et individuelt tillæg, som kompenserer for den forringelse, der for nogle førtidspensionister kan være en konsekvens af overgangen.
SF har også en række andre konkrete forslag, der skal forbedre forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. Det er i forhold til mennesker med behov for hjælp, at velfærdssamfundet for alvor står sin prøve, og der er mange muligheder for forbedringer.
|
http://www.sf.dk/index.php?article=15604
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
|
|
|