Citat:
Oprindeligt indsendt af TimeGuest
Konklusionen må være, at dersom man som borger bliver udsat for uacceptable forhold, så klager man 1) over lægen til Patientklagenævnet og 2) over forvaltningsmyndigheden til borgmesteren.
Gør tilpas mange borgere det, kan det måske være med til at stoppe den form for praksis på en måde, så "ulden" kommer ud af lægernes "mund" i disse sager og myndigheden begynder at satse lidt mere på objektiv sagsfremstilling frem for subjektiv selektion ud fra hvilke faktore, der i situationen bibringer mest til minimering af det kommunale udgiftsniveau i relation til borgerens henvendelse.
Der er taget højde for denne del af sundhedslov i aftale mellem kommuner og lægers attestudvalg ved aftale om - at læger ikke må svare på spørgsmål om patienter - uden samtale med patienter - medmindre spørgsmål kan besvares entydigt ud fra citat fra lægejournal:
http://www.laeger.dk/portal/page/por.../AU-2006-6.pdf
|
Jeg har kigget gennem sundhedsloven, men kan ikke finde noget omkring "medmindre spørgsmål kan besvares entydigt ud fra citat fra lægejournal". Hvor finder du dette?
Et andet er, at lægekonsulenter jo er ansat under vilkår, hvor de ikke skal leve op til lægeløftet. Ergo kan man måske konkludere at de slet ikke falder inden for kategorierne i sundhedsloven? For de praktiserer jo ikke - vejleder kun
Har vi ikke at gøre med en gråzone her?
Jeg har forøvrigt fået fremskaffet dette dokument fra Ankestyrelsen over lægekonsulentens rolle
http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Laege...2007_13_23.pdf
Det siger dog ikke noget som helst om nærværende problematikker