Håber nogen herinde kan henvise til en paragraf eller lignende vi kan benytte os af.
Har en ven, som af kommunen er henvist til erhvervsevneafklaring. Det i sig selv er fint nok. Han har fået indopereret en protese i vnestre side, hele hoften og ned ad lårbenet, pga. kræft. Han har en max. gangdistance pr. dag på 2 kilometer, ingen tunge løft , og de restriktioner gælder resten af livet. Han er af egen læge blevet henvist til vederlagsfri fysioterapi 2x ugentligt, og både læge og fysioterapeut ( og den fysioterapeut kommunen satte på til genoptræning) har på skrift udtalt at det skal fortsætte resten af livet, for at opretholde funktionen i benet. Det der så undrer mig er, at erhvervsevneafklaringen skal foregå 30 timer om ugen, og fra kl 8-15, hvilket vil sige at der ikke er mulighed for at gå til fysioterapi bagefter. Sagsbehandleren siger at der ikke kan gives fri til det, men kan det da for pokker passe at man ikke kan komme til fysioterapi mens man er i afklaring, når det er beskrevet fra læger og fysioterapeuter at det er nødvendigt? Det vil jo bare sætte tingene tilbage.