Et rigtig træls møde på kommunen

[MissSwitchie]

Hejsa Alle,

Jeg har simpelthen bare sådan brug for at snakke om min sag, da jeg snart ikke har flere kræfter tilbage til at kæmpe med.

Jeg har gået sygemeldt i næsten 4 år - jeg har diagnoserne svær depression ( har det dog okay idag, men bare det mindste stress kan jeg ryge tilbage igen), social fobi, angst og post traumatisk stress ( ifølge af mange tæsk og mobning som barn )
Jeg har gået til psykologer, min læge, 3 psykiatere - været med i angstgruppe, hvilket jeg faktisk var rigtig glad for, og mødte stabilt de gange vi var der.
Jeg har fået en fra distriktpsykiatrien til at køre mig sag for mig, da jeg ikke tør tage ned på kommunen alene. Jeg har før været udsat for, at en sagsbehandler har rakket ned på mig :

En har siddet og spist sin madpakke og krummet og svinet udover mine lægelige papirer - altså mens jeg sad i mødet. Hun sagde direkte til mig, at hvis jeg ikke kunne arbejde 37 timer om ugen, så ville de se på hvordan jeg passede min datter.

Et møde hvor min sagsbehandler fra distrikten var med til mødet som bisidder og talerør for mig blev hendes arbejde efter min mening latterliggjort - sagsbehandleren anede intet om min sag, havde ikke engang åbnet den og bare kigget på det første ark papir.

Idag var vi så dernede igen - hende sagsbehandleren sidder og gaber og er ved at falde i søvn. Siger til mig, at nu skal jeg ud og arbejde også er de ligeglad med hvad jeg fejler. Hun ville dog trodse mine lægepapirer, idet hun synes jeg så meget normal ud og hun ikke troede jeg fejlede det som de havde skrevet om mig i distriktpsykiatrien. Min sagsbehandler fra distrikten kom faktisk lidt op at skændes med hende - for hun var uenig i alt hvad hun sagde.
Det gode er så, at vi fik en arbejdsprøvning ned på 6 timer om ugen og 2 dage pr uge, så det skulle være overskueligt for mig.
Sagsbehandleren vil have mig arbejdsprøvet i en anden by, så jeg bliver nødt til at tage offentlige transportmidler - også selvom der står i mine papirer det er meget svært for mig.

Jeg har været helt vedsiden af mig selv siden jeg er kommet hjem. Mine forældre har været her og støttet lidt op omkring det, og de er snart ved at være ude i et eller andet med at klage - klage over kommunens sagsbehandlere sidder og rent ud sagt sviner en til. Istedet for at hjælpe mig, går de imod mig. Istedet for at fokusere på jeg rent faktisk snart har taget alt den behandling der er i denne by, så bliver de ved med at sige jeg ikke fejler noget - også selvom der ligger det ene stykke papir efter det andet der siger jeg ER syg, og ALDRIG bliver rask.

Hvad skal jeg gøre ? Hvad hvis det går galt i den arbejdsprøvning - fik at vide idag man aldrig kan sygemelde sig igen - hvad gør jeg så ? Kan jeg klage, eller måske bare skrive et brev at jeg simpelthen bare ville ønske de kunne respektere mig - jeg er trods alt ligeså meget menneske som den der sidder på den anden side af skrivebordet.

Hvad ville i råde mig til ?

Tusind tak fordi i gav jer tid til at læse mit indlæg