har brug for hjælp fra nogen der ved mere end mig!!

[Gubbi]

Hey her inde på K10.
Jeg er en pige på 23 som søger lidt hjælp fra jer der ude der ved lidt mere om det danske system end jeg gør. jeg kan simpelthen ikke klare mere, jeg ved ikke hva jeg skal gøre. Jeg har tudet i en evighed nu fordi jeg bare har alt alt for meget at tænke på...

Jeg blev færddig uddannet i Juni 2008 i århus, og brugte herefter meget energi og tid på at finde et arbejde enten inden for faget eller noget andet, jeg var på dagpenge i min fagforening og til samtaler på Job centeret som man skal når man er ledig. efter 1½ år som ledig uden at finde noget bad jeg om hjælp på job centeret for ikke at gå hjemme mere, jeg havde fået nok af det. Jeg kom i løntilskudsjob i en vuggestue som pædagogmedhjælper 30 timer om ugen, i august 2009. i december måned måtte jeg sygemelde mig da jeg følte jeg var sur og gnaven over for børnene, jeg elsker børn og ville ikke byde dem mit dårlige humør. Jeg opsøgte min læge og blev langtids sygemeldt i januar 2010 med depression. min læge henviste mig til Lokal psykriatien i århus hvor jeg gik til nogle samtaler. jeg fik diagnosen Periodisk depression samt genereliseret angst. jeg kom på sygedagpenge ved kommunen og fik selvf. en sagsbehandler der også gerne ville snakke med mig engang imellem. Hun gjorde ikke meget for mig, da hun heletiden gerne ville afvente referarter fra mine samtaler på lokal psyk...

i August måned 2010. flyttede jeg til Sønderborg Kommune og min sag blev automatisk sendt her ned. Lokal Psyk i århus henviste mig til en afdeling her nede og jeg blev kaldt til samtaler begge steder. Min psykriater her nede gav mig ny medecin mod depression og angst + beroligende til natten da jeg ikke sover særlig godt. På Job Centeret ville de ha mig i aktivering 10 timer ugentligt i 6 uger, hvilket jeg klarede ret godt syntes jeg selv. med sidste dag den 21.dec 2010 udover det fik jeg i oktober måned afvide at jeg ville falde for sygedagpenge varighedsbegrænsningen den 31 december 2010, da jeg havde været på sygedagpenge i 52 uger. Jeg har hverken fået noget afvide om den regel, om ressourceprofiler eller arbejdsprøvning eller nogen anden for for praktisk viden i de 10 måneder jeg havde været sygemeldt, så det hele kom lidt som et chok.
Min sagsbehandler på job centeret ville bede om en statusatest på grundlag af min patiantjournal på psykriatisk hospital. som hun skulle bruge i afgørelsen om, om jeg kunne få forlænget mine sygedagpenge. Midt i december bliver jeg ringet op at hun ikke har fået disse papir endnu så hun bliver nødt til at stoppe mine sygedagpenge midlertidig indtil hun ville få papierne, det lød på hende at det ikke ville blive noget problem at forlænge mine dagpenge men hun bad mig alligevel for en sikkerheds skyld, at søge kontanthjælp... (det gjorde jeg så)

Den 23 december modtager jeg brev om "Partshøring Vedrørende planlagt ophør af sygedagpengeudbetaling samt en kopi af udtagelsen fra psyk.
de siger: "patient er henvist fra Århus lokalpsyk idet pt. er flyttet til sønderborg og vi ser hende første gang til visitationssamtale den 21.9.10, patient. har haft megetkummerlig barndom med alkoholiseret mor som har forsømt hende. I forbindelse med at pt. bedste støttefigur blandt voksne, nemlig farfaderen, dør, pt en forværring i sin tilstand. pt. har ved henvisning diagnosen periodisk depression og genereliseret angst. der er meget der tyder på at pt. også har en personlighedsforstyrrelse. Pt. starter ed noritren men får en del bivirkninger, hendes første serum-kontrol viser at hun kun ligger på 225 nmol/l, hvilket er for lavt, pt skal helst op på 400 nmol og hendes dosis ørges til xxx mg gagl. (der er taget ny blodprøve på mig, men den her jeg ikke selv fået svar på endnu)
pt er startet op på aktivering 10 timer/ugtl. Jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt at man øger tidspunktet før pt. har en sufficient behandling af sin noritren behandling. pt har været i arbjde i vuggestue men måtte stoppe pga symptomer pt. har således en meget spinkel tilknytning til arbejdsmarkedet, jeg mener at pt. skal mødes med en hel del skånehensyn mht. at skulle have enkelte arbejdsopgaver, at have få og overskuelige samarbejdspartnere og at det måske er en god ide med en mentor-ordning hvis hun skal kunne fungere på arbejdsmarkedet.
Mht. prognosen for fuldt raskmelding vil jeg sige, at jeg mener det er sandsynligt at pt kan blive rask i løbet af 1 års tid, men jeg vil sætte pris på, at vi har en lidt længere observationsperiode for pt. før jeg udtaler mig sikkert om det."

Det var en lang smørre at skrive ind.. Jeg har så haft ringet til job centeret hvor jeg pludselig også fik ny sagsbehandler, og har snakket med ham om det... da de skrive tilsidst i det her brev at de ikke er 100% sikker på jeg kan blive raskmeldt inden for 1 år, mener de ikke at jeg kan få forlænget mine sygedagpenge.... hallllloooo????? ingen kan sku da for fanden sige noget med 100% sikkerhed om hvordan jeg har det om 1 år..... men det er altså deres begrundelse for det..
nu er jeg så røget på kontant hjælp.. og jeg har været til samtale den 4. januar med min nye sagsbehandler på jobcenteret. hun startede med at sige "ja, vi skal jo ha dig i noget straksaktivering" hvorpå jeg svare "det ved jeg ikke om vi skal, jeg er jo sygemeldt...." Hun spørrger mig så om hvem der siger jeg er sygemeldt... og jeg forklare hende at de har sendt det overnævnte brev in til jobcenteret. hun svare "det kan de jo ikke bestemme om du er syg eller ej, jeg skal sætte dig i fuldtids aktivering fra og med i morgen, også skal du forresten også til 3 examens test i dine dansk og mattematik færdigheder på torsdag den 6. januar".........

Efter en lang samtale og en masse information om det her nye sted som jeg skal starte i dagen after, sammen med 110 andre mennesker, kan jeg endelig rejse migop, går ud af døren, og endelig for tårrene til at trille... jeg kunne allerede der ikke klare mere. Nu har jeg så tudet i 2 dage, jeg har sygemeldt mig i dag, første dag på mit nye fuldtids aktivering, da jeg ikke kan overskue på nogen måder hverkan at skulle ud og køre i offentlig trasnportmiddel, men bestemt heller ikke at skulle ud og være sammen med 110 andre mennesker jeg ikke kender? Jeg har det ikke godt når der er mere end 3 mennesker i samme rum som mig, hvordan vil de ha jeg skal kunne fungere blandt 110 af slagsen?

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre nu, jeg har ringet til min fagforening og bedt dem om hjælp, de ville sende mig nogle papir der skal udfyldes og sendes retur.. Jeg har ikke kunne komme i kontakt med min psykriater da jeg midt i december fik en ny en der ude, og hun har ikke været til at komme i kontak med, efter som jeg ikke har været til samtale ved hende har jeg heller ikke fået mobil nummmer eller direkte nummer til hende endnu.

Jeg føler ikke selv jeg er klar til noget der ligner et fuldtids arbejde/aktivering, og slet ikke med 110 andre mennesker.. kan det være rigtigt de gerne må sende mig ud i det når der er en sådan statusatest på at jeg er syg. og kan det virkeligt være rigtigt at de kan lukke mine sygedagpenge fordi hun ikke kan sige med 100% sikkerhed hvordan jeg har det om 1 år... hun siger jo jeg er syg, og un mener også det er sandsynligt at jeg kan blive rask, så burde jeg ikke høre ind under paragraf 17 nr 3??? Hva skal jeg gøre nu ? er der nogen der kan hjælpe mig? jeg kan ikke klare mere i mit hoved

På forhånd tak til alle jer der gider at bruge tid på at læse den her lange post, og prøve og hjælpe mig igennem det her marreridt jeg står midt i.

Hilsen Gubbi