Match 3

[Mario]

Det jeg vil have der skal ske er at kommunen ikke bare placerer mig på et sidespor, jeg vil med på toget.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at fordi man bliver ramt af en arbejdsskade så skal man trækkes gennem "møjet", man mistænkeliggøres og har ikke mulighed for selv at styre sit eget liv.
Jeg er p.t.uarbejdsdygtig men at man derfor er strandet på et sidespor er ikke acceptabelt. Jeg vil have en plan for fremtiden for man kan altså lave en plan A og en plan B, sådan gør man i arbejdslivet ved større beslutninger. Der er nemlig den mulighed at såfremt man ikke er i stand til at komme i arbejdsprøvning, så kan en rundbordssamtale med revalideringen afklare en sag. Jeg vil gerne påbegynde en 4 årige uddannelse hvor hovedparten af uddannelsen er selvstudie, kun 4 dage om måneden er der undervisning, samt enkelte gruppeseancer.
Dette ville give mig en mulighed for ved behandlinger at (måske) blive selvforsørgende om 4 år, dette kræver dog en revalideringsplan og det er det jeg savner jeg ikke kan komme igang med grundet kommunens modvilje.

Jeg syntes det var bedre at komme igang på revalideringsydelse end gå på sygedagpenge eller kontanthjælp, det må da være i alles interesse.

Jeg er også af den overbevisning at hvis man har den mindste mulighed for at beskæftige sig med noget, så er det også en helingsproces både fysisk men i høj grad psykisk.