K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-10-2007, 16:37   #1
Systeminvalid
Slettet Bruger
 
Systeminvalids avatar
 
Tilmeldingsdato: 23-09 2007
Indlæg: 44
Styrke: 17
Systeminvalid er ny på vejen
Særlig ydelse til fleksjobbere uden fleksjob

Dette er sakset fra ladk.dk

Særlig ydelse til fleksjobbere uden fleksjob.

§ 74 i - den glemte paragraf

Efter Lovbekendtgørelse om aktiv socialpolitik kan der udbetales en særlige ydelse til personer der er visiteret til fleksjob, men som ikke har ret til ledighedsydelse. Det synes imidlertid som om at de sociale myndigheder har overset denne ret når de visiterer til fleksjob.

Den særlige ydelse svarer til kontanthjælp for personer over 25 der ikke har forsørgelsespligt. D.v.s.den ydelse der er fastsat i lovens § 25,stk.1.nr.2.

Hvis man er ”faldet i hullet”, altså er i en situation hvor man ikke længere opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge, men hvor man på den anden side ikke er rask nok til at der kan foretages en endelig afgørelse af om man er berettiget til pension eller fleksjob, så er der som bekendt kun kontanthjælp tilbage som forsørgelsesgrundlag.

Dette kan ofte ske i situationer hvor der er tale om en længerevarende sygemelding. Varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge indtræder efter 52 uger. Herefter er der begrænsede muligheder for at forlænge sygedagpengene. Hvis man er kommet ud over de 52 uger uden at en af forlængelsesmulighederne har kunnet udnyttes, eksempelvis
fordi man fortsat er for syg til at deltage i en arbejdsprøvning, eller hvis alle forlængelsesmuligheder er udtømt uden at der derved er den fornødne afklaring, så standser udbetalingen af sygedagpenge.

Dette kan beklageligvis også være tilfældet hvis kommunen har smølet med sagen så sygedagpengene løber ud uden at kommunen kan eller vil træffe en afgørelse.

Problemet er herefter at forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp i resten af perioden indtil der kan træffes afgørelse om pension eller fleksjob eller revalidering. Efterfølgende arbejdsprøvninger foregår på kontanthjælp. Men hvad så hvis man ikke er berettiget til kontanthjælp? Det kan være at ens ægtefælle tjener for meget, eller der er måske en lille formue i form af en kapitalpension eller andet. Så er forsørgelsesgrundlaget i resten af perioden igen ting.

Når der så endelig visiteres til fleksjob er man ikke berettiget til ledighedsydelse fordi man ikke kommer fra sygedagpenge, men fra kontanthjælp eller ingenting.

Men, man er i stedet berettiget til særlig ydelse efter § 74 i hvis man ikke har anden indtægt ved siden af der overstiger kontanthjælpsniveauet. Dette er der dog mange kommuner der overser, og der er således personer der er visiteret til fleksjob som fortsat ingenting får mens de venter på at der skal blive et fleksjob til dem. Efter loven er dette ikke korrekt.

Et andet problem kan være at en person der er kommet til skade og går og venter på et erstatningsbeløb i form af tabt arbejdsfortjeneste eller renter af et andet erstatningsbeløb, typisk vil blive mødt med et krav om tilbagebetaling af kontanthjælp. Også for denne gruppe vil det derfor være en fordel at udbetalingen sker som særlig ydelse og ikke som
kontanthjælp.

Den særlige ydelse er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue og skal altså udbetales også når den fleksjobvisiterede ikke er berettiget til kontanthjælp.

Der findes ikke ret mange afgørelser fra ankestyrelsen om den særlige ydelse, hvilket nok er et udtryk for at den overses i forbindelse med de sociale myndigheders sagsbehandling og at borgeren derfor ikke får den fornødne information om at den findes.

Der kan kun opfordres til at man er opmærksom på den særlige ydelse hvis man visiteres til fleksjob og ikke er berettiget til ledighedsydelse.

Marianne Fruensgaard,Advokat
Advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain
Systeminvalid er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
særlig ydelse alhk Alt det andet 14 04-06-2012 20:11
Særlig ydelse ved fleksjob? Mille3 Spørgsmål ang fleksjob 7 31-05-2011 07:29
Principafgørelse om: kontanthjælp - sygemelding - fleksjob - særlig ydelse Admin Pluto Nyt fra Ankestyrelsen 0 04-08-2007 22:55
Visiteret til fleksjob/hidtidig ydelse/tilbagekøb af pensionsopsparing/særlig ydelse Annette Christensen Spørgsmål ang fleksjob 3 24-07-2007 22:10
særlig ydelse sannesus Spørgsmål ang fleksjob 3 06-04-2006 07:02




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension