Arbejdsprøvning..

[Whattodo]

Oprindeligt indsendt af Bang

ja jeg kan også kun give dig det råd som hedder at sige fra, hele tiden mærke efter hvordan du har det, og stop så inden du skal kravle hjem.
Jeg ved af erfaring at der f.... svært, men du skal, ellers vil de blive ved at trække rundt med dig indtil du giver op eller du går under.
Altid kun reffere til det du er syg meldt for ikke noget med at du er ked af det eller frustreret over at stå i en uafklaret situation.
Og når de spørger til dit privat liv så lad være med at lukke op, sig at du ikke har overskud til meget andet end job, hvilket jo som jeg læser det er sandt. Ellers kan de finde på at sige at det er det der hjemme som er belastningen.
Held og lykke

Tak for råd
Man kan jo også sige at det der hjemme er en belastning, fordi det kræver noget af en - men det er ligesom bare dén ting, der SKAL være overskud til
For mig er det vigtigste i der her, at jeg ikke svigter min søn, ved fx at han skal lide under mit manglende overskud

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Så det vil sige at du intet får fra kommunen eller "bare" er på kontanthjælp ?

Hvis du kan komme hjem fra arbejdsprøvning og have det ok og bare lege med din søn og kunne de daglige opgaver i øvrigt og have det fint, så er det vel ok.

WTD - der må jo være en grund til at du er havnet hvor du er ? Du har formodentlig mærket dine grænser på et tidspunkt ? Det er dem du skal undgå at møde igen. Hvis du ved hvordan du undgår at møde grænserne er det naturligvis dette område du skal arbejde inden for.

Mvh. EE

Jeg er på kontanthjælp

Ja, jeg har mærket mine grænser, men ofte for sent - jeg reagere typisk "sent", og klør på fordi jeg jo kan - forstået på den måde, at jeg kan godt arbejde 37 timer, men det fjerner privatliv, og jeg bliver depressiv efter en periode, og rammer bunden med et brag... og det er jo netop det jeg skal undgå, og det vil jeg også gøre alt for, og den helt store faktore i at undgå det, er min søn. Men det er en kæmpe opgave for en som mig

Socialrådgiveren snakkede om at jeg skulle have en mentor til at hjælpe mig med at mærke efter ... meen har jeg så ikke hørt mere til siden

men det jeg reagere på er stress, pres, manglende ro (ved fx. at være i gang uden muligheden for at trække mig - og med at trække mig mener jeg ikke pause, men komme hjem)

Oprindeligt indsendt af Gizmo

Det er/var jeg også - bare med det resultat, at jeg kørte fuldstændig ned i løbet af de 3 mdr. arb.prøvning.

Jeg er nu fast på oxabenz (stærkt vanedannende) mod angst, og dem brugte jeg kun før ved specielle lejligheder.

Så pas på dig selv.

Og få skrevet ned, hvad du ikke magter - også derhjemme. Der skal du altså også kunne fungere.

Det er jo netop min frygt, det der skete for dig, at arb.prøvningen har for store omkostninger .. og på sin vis er 3 mdr ikke lang tid, til at nå at reagere, og på andre punkter føles det, som en evighed

Har forsøgt at gøre det, men det bliver nok bedre, med øvelsen