K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-09-2007, 15:27   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Arrow En politiker

Lige til noget helt andet ...

Er Lene Espersen som bryder alle retsikkerhedslove for danske borgere...vidste du at fra I morgen den 15 sep . 07 så er der obligatorisk overvågning på ..læs selv...PROSA har lavet et program som er gratis som kan skjule dig hvis du vil være det hvis vi vil protestere imod den nye lov fra justitsminister Lene Espersen som jeg mener krænker danskerne med denne sindssyge lov.

Og hvis jeg hører den skrøne med at hvis du ikke har noget at skjule så kan du være glad for al den overvågning...det er noget pladder...!!!!

På Prosa tilbyder de et gratis program imod denne vanvittige overdrevne overvågning... hvad vil politikerne dog opnå med det ??????

http://www.prosa.dk/om_prosa/polippix.php


Nedtælling til ny masseregistrering

http://politiken.dk/tjek/digitalt/in...icle381165.ece

Digitalt

Emner: Forbrugerjura Internet Sikkerhed

Fra i morgen bliver alle dine telefonopkald og emails registreret som led i terrorbekæmpelsen. Og der er ingen saglig begrundelse for indgrebet, mener Institut for Menneskerettigheder.

Af Søren Dilling


Gå på netcafe eller på en computer på et bibliotek eller et universitet, så bliver din trafik ikke overvåget. Du kan også benytte udenlandske emailtjenester.


Når de danske teleselskaber fra i morgen skal gemme kopier af al vores kommunikation, vil det ikke have nogen effekt på eventuelle terrorister.

Men det vil genere og udsætte en masse almindelige mennesker for unødig overvågning.

Brevhemmelighed under pres

Forestil dig, at du sender et brev med posten. Når du har slikket kuverten, smidt den i postkassen og postbuddet har hentet dit brev, vil postbuddet først kopiere kuverten og gemme kopien i i et år.

Nogenlunde sådan bliver virkeligheden i Danmark fra i morgen blot omsat til emails og telefonsamtaler. Og den situation kalder den statslige vagthund på menneskeretsområdet, Institut for Menneskerettigheder, for både ineffektiv og alt for vidtgående.

»Der er tale om et meget vidtgående indgreb i retten til privatliv, hvor man rammer rigtig mange mennesker. Langt størstedelen af de mennesker, man nu vil registrere, er jo slet ikke relevante for PET’s arbejde«, siger ph.d. kandidat Rikke Frank Jørgensen, der er Institut for Menneskerettigheders ekspert i menneskerettigheder og IT-samfundet.

Hun understreger, at der fra et menneskeretligt perspektiv ikke er sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå - nemlig at finde og overvåge terroristerne - og så det indgreb, man har besluttet sig for.

Teleselskab registrerer opkald
Logningsbekendtgørelsen bestemmer, at alle danske teleselskaber skal logge al trafik i deres egne net og gemme oplysningerne i et år.

Det svarer til, at dit teleselskab skal registrere alle dine telefonopkald - hvem du ringer til hvor ofte og hvor længe. Ligesom dine emails bliver registreret.

Formålet er at hjælpe politiet i kampen mod terror. Men netop terrorister kan med lethed undgå at blive logget. De skal blot benytte en computer på en netcafe, på et universitet, et bibliotek eller et andet offentligt sted. De er nemlig undtaget bekendtgørelsen.:

( Stella : jamen det er jo latterligt....)

Desuden kan de sidde hjemme og kommunikere indbyrdes - de skal blot undgå at benytte danske teleselskabers emailtjenester. Bruger de yahoo, gmail eller hotmail, finder der ingen registrering sted.

Masseregistrering
Udviklingen er ifølge Rikke Frank Jørgensen symptomatisk for dansk terrorbekæmpelse.

»I andre EU-lande overvejer man stadig konsekvenserne af et sådant indgreb. Danmark er det eneste land, der har haft så travlt med at få gang i denne masseregistrering af vores borgere«, advarer Rikke Frank Jørgensen.

Institut for Menneskerettigheder er en statslig institution under Udenrigsministeriet, som skal være vagthund over for indskrænkninger i menneskerettighederne.

Men staten har ikke lyttet til indsigelserne fra instituttet. Heller ikke fra andre interessenter.

I Danmark har både Prosa, Datatilsynet, ITEK (som er en del af Dansk Industri) IT-Politisk Forening og tele- og internetbranchen kritiseret den nye bestemmelse.

De mener, at den blandt andet giver private virksomheder en uønsket politirolle, og at der er risiko forbundet med at lade private virksomheder opbevare følsomme persondata.

Fakta

* Den såkaldte logningsbestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved anti-terrorpakken 2002, hvorved der bl.a. indførtes en pligt for teleselskaber og internetudbydere til "logning" af trafikdata, der er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v., ligesom der med hjemmel i loven blev givet mulighed for at fastsætte nærmere administrative regler om udbydernes bistand til politiet i forbindelse med disse indgreb.
* På baggrund af denne hjemmel har Justitsministeriet den 28. september 2006 udstedt den såkaldte "logningsbekendtgørelse", der træder i kraft den 15. september 2007.
* Logningsbekendtgørelsen indeholder nærmere regler for, hvilke typer af oplysninger det pålægges henholdsvis teleselskaber og internetudbydere at registrere og opbevare i 1 år, og hvorledes registreringen skal foregå.
* Oplysningerne skal registreres og opbevares således, at de kan anvendes som led i politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
* De almindelige regler for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at politiet kan få udleveret de pågældende oplysninger er ikke ændret, hvorfor politiet fortsat skal indhente rettens kendelse for at få udleveret oplysningerne, eller få udleveret oplysningerne på "øjemedet" og derefter forelægge sagen for retten med anmodning om, at indgrebet godkendes.

Læs mere her: Retsinformation
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
hver 10. politiker en vendekåbe! buster Politik og Samfund 0 11-11-2009 11:12
leg politiker for en dag... buster Politik og Samfund 2 07-10-2009 15:33
pensionist-og fedt job som top politiker . Stella Politik og Samfund 41 12-08-2009 14:31
Udfordringen - mød en politiker Peacock Politik og Samfund 0 01-11-2007 12:14
Endnu en politiker bloq.. Stella Politik og Samfund 9 30-08-2007 14:57




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:03.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension