sygedagpenge stop

[CharlotteV]

Navnet er Charlotte er en 45 årig kvinde
har i mange år haft depressioner fået en masse forskelligt medicin for dette og lige meget har det hjulpet mig
jeg skal kort fortælle lidt om mig selv
jeg er incest offer blev misbrugt af min far fra jeg var 6 til jeg var 14 det var fuldbyrdigt
jeg er opvokset med en masse svigt tæsk børnehjem osv
jeg har som voksen begravet to små børn

mit forløb som det ser ud den dag er at jeg efter længre varende sygsom først pga opsygning af blære siden voldsom depression
nu sidder i den stilling at jeg er blevet smidt ud af systemet på 31-7-10 det vil sige ud til ingenting da jeg ikke kan melde mig rask så jeg kan få dagpenge og ej heller bistandhjælp da jeg er gift


jeg har siden start af min sygmelding blevet kastet rundt til divers kursuser som jobcentret har ment var gode for mig

det først gik ud på at skulle lære dig selv at kende og til det var der tilknyttet en pykoterupuetog en fys kursus skulle vare 8 uger
jeg fik det dårliger og dårliger da der blev åbnet op for mange af de ting fra min barndom og havede svært ved at tackle det og da kursus var slut sad jeg tilbage med et åben sår som der ikke havede været tid til at lukke med for igen på det kursus

min eneste mulighed var så at tage forbindelse til en pykolog som jeg går hos stadigvæk
siden blev jeg så fra jocentrets side endt ud i endnu et kursus denne gang skulle jeg var aktiv i 8 uger 3 gange om ugen .dog den ene dag hvor der var en underviser der satte os ind i at miditere og det var bestemt en svær ting med min tankemylder i hovedet men jeg fulgte dette kursus de dage jeg skulle dels for samværdet med ligestillede men fik ikke noget ud af det ophold

efter endt kursus følte jeg så igen at jeg bare skulle placeres et sted så blev sendt på et kursus yderliger denne gang i et der skulle vare 4 uger og med fem dage om ugen
jeg modsatte mig ikke dette men forklarede dem at jeg havede meget svært ved at være afsted så mange timer om ugen fordi jeg havede det skidt

men jeg fulgte det så godt jeg kunne det skal dertil siges at jobcentret åbenbart ikke havede styr på ret meget for første dag vi mødte op var der 3 tilmeldte hvilket er lidt til grin

men igen så kan man intet stille op de havede bestemt men det mest latterlige var dog at da jeg møder anden dag er det kun mig der dukker op og så en undervise og sådan stod det så på resten af denne første uge
de fik dog så fundet ud af at slå to hold sammen da der ej var ret mange på hold to
men igen det hold vi blev slået sammen med mødte så kun to gange om ugen og igen så var man overladt til sig selv med en underviser de dage hvor man var der ene -kursus gik bl ud på at lave gruppe arbejde være aktiv med de andre og skal da godt nok indrømme er lidt svært når man er ene mødt op

da dette kursu så endelig sluttede besluttede jobcenter at jeg skulle ud i noget virksomheds praktik hvilket jeg også meget gerne ville for der kunne jeg da se en mening med det hele

jeg var glad for stedet men min krop den begyndte nu at sige stop på alle tænkelige moder havede simpelhen ondt over alt og det var meget svært for mig at passe det job jeg nu en gang var blevet så glad for

jeg var der de timer jeg skulle og skulle stige med 3-4 timer om ugen
men efter 4 uger var jeg nået op på små 20 timer og der kunne kroppen ikke mere men igen så mødte jeg op
og så alle sikkert godt ved så bliver man ringet ned og bombaderet med brev hele tiden fra jovcentret og blev da også ringet op af sagsbehandler som jeg fortalte jeg var glad for stedet men havede svært ved at klare alle de timer
svaret til det var så jamen så stopper vi praktikken hvis du ikke kan passe det for så er der andre der har mere brug for pladsen en du har
og så var det igen ud til ingen ting


nu skal jeg lige skynde mig at sige at jeg igennem hele dette her forløb har gået til lægen pykolog og her til slut hos en pykiater som har stillet en diganose på mig der hedder adhd

jeg afventer en undersøgelse på at finde ud af om jeg har fibromyalgi det skal jeg her sidst i denne månede

ja og nu står jeg så her i ingemands land jeg har ikke noget forsørgelse grundlag længre og ja de vil jo gerne man bliver rask men skal sq indrømme bliver man ikke af at være i det system jeg er kun blevet mere syg

jeg har fagforeningen med i dette her og vi vil nu forsøge at anke sagen men hvad det ender med ved jeg ej